De vil have bofællesskabet tilbage: »I dag har den almindelige borger ikke den magt, som han havde i gamle dage«

Webplatform, workshops, delebiler og crowd-lending. Bygge- og bofællesskabsvirksomheden Almenr vil ændre den måde, vi bor sammen på.

Lars Lundbye og Per Feldthaus fra virksomheden Almenr vil ændre den måde, danskerne laver bofællesskaber på. Det er noget med deleøkonomi, crowd lending og en webplatform. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Et skjult opbrud er i gang på det danske ejendomsmarked. På overfladen bliver der bygget og bygget, helt som vi altid har gjort – med store lejligheder til den klassiske kernefamilie, men under den developer-dominerede overflade bliver der udviklet flere og flere alternativer til de traditionelle boformer: bofællesskaber, deleboliger, fleksible boliger, mikroboliger. Typerne er mange, men endnu ikke særlig synlige i byernes arkitektur.

En af de virksomheder, der har sat sig for at udfordre en meget traditionsbunden byggebranche, er Almenr, der vil lave bedre bofællesskaber. Bofællesskaber, der starter med værdierne og så bygger arkitekturen ovenpå.

»Byggebranchen er skruet sammen på en sådan måde, at den ikke kan levere på den efterspørgsel, der er i markedet.«

Sådan. Og med et insisterende, jysk eftertryk. Ordene kommer fra Per Feldthaus, tidligere administrerende direktør i Danmarks største arkitektvirksomhed og nu projektdirektør i den nystartede bofællesskabsvirksomhed Almenr.

Analyse og dataindsamling

Virksomheden med det meget web 2.0-agtige navn (som Flickr, Tumblr og den slags) forklarer, at navnet er gammelt nordisk for det fælles, og fællesskab er lige hvad de vil i Almenr. De vil lave bofællesskaber, men på en ny måde og med internettet som motor.

»Vi har analyseret og samlet data, og på de data kan vi se, at en større og større del af befolkningen ønsker at bo i en form for fællesskab, og byggebranchen er ikke i stand til at levere skræddersyede løsninger til det behov,« siger Per Feldthaus.

Berlingske møder Per Feldthaus og Lars Lundbye fra Almenr i Realdanias stilige grå hovedkvarter på Jarmers Plads. Det er passende af mange grunde: Realdania er initiativtagere til Boliglaboratorium, som vil forsøge at ruske op i boligbyggeriet i Danmark, Per Feldthaus har siddet i Realdanias bestyrelse i knap ti år, og endelig er Realdania med sin kolossale pengekasse selv et billede på, hvordan forretningsforståelse og nytænkning skal forenes, hvis store forandringer skal ske.

Lars Lundbye

»Da min far byggede sit første hus, foregik det sammen med ti andre familier i den lokale andelskasse, som de alle sammen var medejere af og kunder i – uden at der var nogen investor eller developer eller ejendomsmægler involveret.«


Forandringer og fællesskaber

Og forandringer ønsker både Feldthaus og Lundbye.

»Vi vil lave byggeforeningen i en version 2.0,« siger Per Feldthaus og forklarer nærmere om Almenrs koncept:

»Det første er vores digitale medlemsplatform hvor der i øjeblikket er 8.000 medlemmer, og den vokser dagligt med mellem 25 og 35 nye medlemmer. Det er den platform, der gør det muligt at matche folk, der har de samme drømme og visioner og værdier og den samme økonomi og samme ønsker om, hvor og hvordan de vil bo,« fortæller han og fortsætter:

»Så har vi lavet en model for, hvordan de kan gå sammen for at få lavet et design af deres boliger – med hjælp fra os. Så har vi lavet en model for, hvordan de får det finansieret, så de undgår at skulle kautionere for hinanden – via sådan en crowd lending-platform – og den sidste del er, at vi sørger for at få det bygget, ved at vi professionaliserer dem som bygherrer og laver en totalentreprenørkontrakt, som vi står på mål for.«

»Vi starter med menneskerne« supplerer Lars Lundbye:

»Ejendomsbranchen leverer en standardvare. Der har manglet en hel leverancekæde på, hvordan borgerne selv kan få magt over deres egen boligsituation – det kan de faktisk ikke i dag. I dag har den almindelige borger ikke den magt, som han havde i gamle dage.«

»For halvtreds år siden var det helt almindeligt, at mennesker slog sig sammen og byggede sammen – som i byggeforeningerne og andelskasserne. Da min far byggede sit første hus, foregik det sammen med ti andre familier i den lokale andelskasse, som de alle sammen var medejere af og kunder i – uden at der var nogen investor eller developer eller ejendomsmægler involveret. De gjorde det hele selv, og de bestemte selv, hvordan deres huse skulle være.«

»Det, vi først og fremmest bygger, er social kapital«, siger Per Feldthaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Erfaren iværksætter

Lundbye er en klassisk web-iværksætter. En mand, der hurtigt forstod internettets potentiale, og en mand, som stadig tror på, at internettet kan give den enkelte borger mere frihed. Over for systemerne. Han har, før han kastede sig over byggebranchen, beskæftiget sig med videobranchen, med virksomhedsledelse og med forskellige måder at bruge spil som udviklingsværktøjer.

Feldthaus har tilbragt hele sit arbejdsliv i arkitektbranchen og løftede som administrerende direktør iArkitema fra at være en velrenommeret, mellemstor tegnestue til at være Danmarks største: Med visioner, også dengang, om en ny måde at lave arkitektur på: En mere bevidst, mere analytisk måde. Efter afstikkere til Kina og til space planning-virksomheden Signal, er han nu tilbage i arkitektbranchen, som projektdirektør og facilitator.

»Det, vi først og fremmest bygger, er social kapital«, siger Per Feldthaus: »Når folk har fundet sammen, bruger vi processerne til at bygge den sociale kapital, så vi er sikre på, at folk selv sorterer. Og også selv siger »nu kan jeg ikke være med længere – nu hopper jeg ud«. Så fra vi starter, snævrer grupperne sig ind.«

»Men samtidig stiger kærligheden,« indskyder Lars Lundbye.

Meget bløde ting

I det hele taget handler meget af tankegodset i Almenr om bløde ting. Næsten som i kollektivernes barndom i 1960erne. Men det handler også om det samme, som hele Web 2.0-bevægelsen handlede om. Om at give magten til masserne. Det er ikke tilfældigt, at det er folk fra »disruption«-tiden, der står bag virksomheden. Men, som Per Feldthaus påpeger, er der en stor forskel:

»Vi disrupter ikke byggebranchen«, siger han, »for byggebranchen bliver ved med at levere på den måde, den leverer, også til vores projekter. Vi disrupter bare skabelses-, tilblivelses- og købsprocessen. Vi identificerer de fire forhindringer: Hvordan finder du nogle ligesindede, der har de samme værdier? Hvordan bliver vi enige om, hvad der skal tegnes, og hvordan får vi det tegnet? Hvordan får vi det finansieret? Og til sidst: Hvordan sikrer vi, at de nye bofællesskaber kan få købt professionelt ind? Hvordan sikrer vi, at de optræder som en professionel bygherre? Sådan en som byggebranchen elsker at levere til og kan levere til. Det er de fire steps, vi har lavet, og i hvert enkelt trin, går vi ind som professionelle hjælpere.«

En ideel størrelse

Almenr har identificeret en idealstørrelse for et bofællesskab.

»Vi har kigget på megen forskning« siger Lars Lundbye: »Og på den best practice, der er udviklet. Den nedre grænse for et langtidslevedygtigt fællesskab er omkring tyve enheder. Så det er det, vi anbefaler.«

»Det er, fordi man skal kunne absorbere konflikter. Hvis to bliver uvenner i et lille bofællesskab, fylder det meget, men hvis to bliver uvenner i et større bofællesskab fylder det mindre, så absorberer man det og løser det. Tilsvarende er der en maksimum størrelse. Omkring 150 personer. Så kan man ikke huske folks navne længere. Historisk kan man se, at de gamle landsbyer var omkring 150 mennesker.«

»Man kan godt lave små fællesskaber, men det er mere komplekst, både socialt og med hensyn til den samfinansiering, vi bruger. Der er en kritisk masse.«

Social kapital

Almenr er i gang med flere projekter allerede og færdiggør det første projekt i løbet af efteråret: En ombygning af en skole i Lejre og en serie nye boliger i tilknytning til den. Men selv om tankerne er nye, skal man ikke nødvendigvis forvente særpræget arkitektur.

»Vores vigtigste ydelse er at bygge den sociale kapital,« gentager Feldthaus: »Når det kommer til boligen og indretningen i vores projekter, så er den ofte ret generisk, men vi bygger den kultur, der gør fællesskabet stærkt. Der kan da godt være en eller to, der bliver skiftet ud, men kulturen er der, og nye beboere bliver tiltrukket af den kultur, der eksisterer på stedet. Så vores vigtigste design er at bidrage til at få skabt den sociale kapital.«