Nye tal fra politi og hjælpeorganisationer bekræfter: Nedlukning gav mere vold i hjemmene

Antallet af politianmeldelser om »husspektakler« steg med mere end 25 pct. i marts og april måned sammenlignet med foråret 2019. Coronakrisens isolation og økonomiske problemer ventes at trække et slæbespor af stress, konflikter og vold efter sig i de hjem, som i forvejen er pressede.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Da coronakrisen ramte i midten af marts, slog flere fagpersoner og organisationer alarm: Mængden af vold i hjemmene kunne stige betydeligt, når dårligt fungerende par blev isoleret socialt i alle døgnets timer, lød advarslen.

Nu er tallene kommet. Og de viser, at der var grund til bekymring.

I marts og april fik politiet henholdsvis 822 og 821 anmeldelser om »husspektakler«, viser en aktindsigt udarbejdet af Rigspolitiet på Berlingskes forespørgsel. Det er en stigning på 27 og knap 25 pct. i forhold til marts og april 2019, hvor tallene var henholdsvis 646 og 658 anmeldelser.

»Husspektakler« er en bred kategori, som dækker over episoder, hvor politiet tilkaldes af naboer til vold, druk eller højlydt skænderi i et privat hjem.

»Kategorien dækker oftest samlivsrelaterede udfordringer. Vi læser tallene som et udtryk for, at da Danmark blev lukket ned, var mennesker tvunget til at være mere sammen inden for hjemmets fire vægge. Det har medført problemer,« siger Søren Enevoldsen, vicepolitiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter.

Fordobling i akut brug for hjælp

Stigningen i antallet af politianmeldelser matcher den oplevelse af coronakrisen, man har haft hos »Lev uden vold«, en paraplyorganisation, der hjælper voldsudsatte og voldsudøvere. Lev uden vold tilbyder bl.a. en hotline med telefonnummeret 1888.

Stine Gregersen, sekretariatschef i Lev uden vold

»Vi har hørt historier fra kvinder, som siger »Jeg har villet ringe i en uge, men det er først nu, at min partner har forladt hjemmet«.«


I uge 11, da statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede nedlukningen, oplevede Lev uden volds hotline en fordobling i henvendelser angående et akut behov for henvisning til en krisecenterplads.

De efterfølgende uger, hvor nedlukningen var i fuld effekt, faldt antallet af henvendelser for igen at stige mærkbart fra uge 15 og påsken, da første fase af genåbningen blev annonceret.

Lev uden vold læser mønstret i henvendelserne som først panik ved udsigten til at blive »spærret inde« med en voldelig partner. Dernæst – da nedlukningen trådte i kraft – som manglende mulighed for at søge hjælp.

»Vi har hørt historier fra kvinder, som siger »Jeg har villet ringe i en uge, men det er først nu, at min partner har forladt hjemmet«. Det er nogle bekymrende høje tal fra politiet om anmeldelser om husspektakler, for det er jo et tegn på, at tingene er eskaleret voldsomt i nogle hjem. I forlængelse deraf er karakteren af de opkald, vi får efter genåbningen, mere kompleks. Konflikterne – f.eks. også om børnene – er større,« siger Sine Gregersen, sekretariatschef i Lev uden vold.

Sekretariatschef i Lev uden vold, Sine Gregersen. Fold sammen
Læs mere

Niels Christian Barkholt, formand for Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), genkender billedet af flere problemer i hjemmene under nedlukningen – dog uden, at foreningen har oplevet det frygtede stormløb på krisecentrene:

»Det har været et problem, at kvinderne ikke kunne komme afsted. Vi har hørt beretninger fra flere krisecentre om, at en kvinde ifølge planen skulle komme, men så er det gået i vasken, fordi manden var hjemme,« siger Niels Christian Barkholt.

Både Lev uden vold og LOKK forventer et »efterslæb« efter coronakrisen:

»Coronakrisen har medført større kriser i mange familier. Der er øget stressniveau i befolkningen, også på grund af økonomisk bekymring og arbejdsløshed. Det kan måske også være med til at forklare den øgede forekomst af »husspektakler«,« siger Niels Christian Barkholt.

I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på et kvindekrisecenter, hvilket var en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2018, viser tal fra Danmarks Statistik.