Kom danske skiturister hjem med coronavirus allerede i januar?: »Jeg hostede faktisk i op til en uge«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid alle er præget af den omsiggribende coronavirus.

Det var især på grund af danske skiturister, der havde været i Italien og Østrig, at coronavirussen kom til Danmark i slutningen af februar. Nye oplysninger tyder på, at virussen kan have været i Danmark i længere tid end antaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til nyhedsoverblikket på en ganske særlig dag. Det er blevet sommertid, og urene skal stilles en time frem.

Sommertid rimer på gode tider, så vi får også en god nyhed med i dagens overblik, der naturligvis kredser om udbruddet af coronavirus i Danmark.

Vi skal dog også forbi et ganske deprimerende regnestykke, der for første gang viser prisen for den historiske nedlukning af det danske samfund.

Derudover er der et spørgsmål, som melder sig. Kommer der en anden bølge af virussen, ligesom med den spanske syge for lidt over 100 år siden?

Og så skal vi ind bag facaden i regeringen og sundhedsmyndighedernes håndtering af covid-19: Nye oplysninger viser, at konflikten allerede begyndte, da den første dansker blev smittet.

Men først et overblik over coronasituationen i Danmark og verden i øjeblikket:

Opdaterede tal

Her er de seneste tal om udbredelsen af coronavirussen i Danmark og i verden.

  • Antal bekræftede smittede i Danmark: 2.201
  • Indlagte i alt i Danmark: 459
  • Indlagte på intensiv i Danmark: 121
  • I respirator i Danmark: 104
  • Antal døde i Danmark: 65
  • Antal bekræftede smittede på verdensplan: 664.924
  • Antal døde på verdensplan: 30.848

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Johns Hopkins University

Få overblikket - hver dag


Coronavirussen har lukket Danmark og spredt sig over hele verden. Hundrede tusinder er bekræftet smittet verden over, og tusindvis af dødsfald er registreret.

På Berlingske følger vi coronavirussen og dens konsekvenser tæt, og du kan med nyhedsbrevet Berlingske Morgen hver dag modtage et overblik i din indbakke med de seneste udviklinger fra ind- og udland og dagens vigtigste historier.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Så dyr kan nedlukningen af Danmark blive

Den borgerligliberale tænketank Cepos har foretaget en række beregninger for, hvor stor coronaregningen kan blive for det danske samfund, og der er naturligvis ikke tale om småpenge.

Vi taler om enorme milliardbeløb, og rammer vi et af de tre scenarier, som Cepos har opstillet, vil det økonomiske tilbageslag blive værre end finanskrisen i 2008.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har også set på beregningerne, og selv om tallene er behæftet med stor usikkerhed, og en række forbehold skal tages, er der ifølge professoren ikke tale om urealistiske bud.

»Det bliver formentligt ikke præcist ét af de fem scenarier, vi vil se, men selve størrelsesordenen af krisens konsekvenser, kan nemt passe med de beregnede scenarier,« siger han.

Læs hele historien her.

Kom corona til Danmark langt tidligere end hidtil antaget?

En flok danske skituristers sygdomsforløb oprullet i Berlingske rejser et nyt centralt spørgsmål: Kom covid-19 til Danmark og Europa tidligere end antaget.

Dagen efter, at Peter Tølbøll Hansen kom hjem fra skiferie i Østrig, blev han syg. Usædvanligt syg.

Den 59-årige IT-direktør fik tør hoste, åndenød, kraftig hovedpine og udpræget træthed i musklerne. Normalt er han højst syg tre til fire dage ad gangen, men denne gang varede det tre uger.

»Jeg hostede simpelthen så meget, at jeg ikke kunne få vejret. Jeg var ret bange,« husker han i dag.

»Da jeg var ved læge tredje og sidste gang i begyndelsen af februar, spurgte jeg direkte, om det kunne være coronavirus, fordi det havde varet så længe. Lægen grinede nærmest, og det bebrejder jeg ham egentlig ikke. Der var ingen i Danmark, der havde fokus på det dengang,« siger Peter Tølbøll Hansen.

Den slags historier har ikke været usædvanlige i de senere uger. En lang række danskere er blevet smittet med coronavirus efter skiferier i Italien og Østrig. Det opsigtsvækkende er tidspunktet.

Peter Tølbøll Hansen blev syg 20. januar, men først lidt over en måned senere blev det første danske coronatilfælde bekræftet.

Læs hele historien her.

Det, som ingen taler om: Den anden bølge

Globale pandemier kommer som regel i bølger. Den første bølge af den spanske syge i foråret 1918 mindede om en ganske almindelig influenzaepidemi. Anden bølge var langt værre.

Mens befolkning og politikere intenst diskuterer, hvornår vi kan begynde at åbne skoler, grænser og arbejdspladser og dermed forsøgsvist normalisere samfundet igen, er spørgsmålet, om vi er forberedte på anden bølge.

Ifølge en amerikansk professor er vi heldigvis bedre rustet end tidligere.

Bliv klogere på historien her.

Regeringen og sundhedsmyndigheder på kollissionskurs. Allerede i februar

27. februar blev TV 2-journalisten Jakob Tage Ramlyng som den første dansker konstateret smittet med coronavirus. Samme aften var der møde i regeringens sikkerhedsudvalg. Som noget nyt sad Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, med til bords.

Jyllands-Posten har på baggrund af anonyme kilder givet et interessant kig bag facaderne på den diskussion, der har været ført i mellem regeringen og sundhedsmyndighederne op til de drakoniske restriktioner, der er blevet indført.

Oprulningen viser også, at der allerede for en måned siden var uenighed mellem de to parter, som det også har været tilfældet den seneste uges tid.

Læs hele historien her.

Hvem er den svenske Søren Brostrøm?

Søren Brostrøm har været helt central i den danske håndtering af coronakrisen. I Sverige har de ikke en Søren Brostrøm, men en Anders Tegnell, og ham kan du læse om i denne portrætartikel.

I Danmark er den svenske statsepidemiolog blevet latterliggjort for sin afslappede tilgang til coronakrisen, og i Sverige er han blevet lagt for had. Man kan dog ikke nægte, at han taler regeringens sag og står på mål for den relativt lempelige tilgang til coronaudbruddet.

Først om nogle måneder finder vi ud, om det var Anders Tegnell eller Søren Brostrøm, der havde fat i den lange ende.

Læs hele artiklen her.

Dagens lyspunkt:

De findes heldigvis også, lyspunkterne. Ikke bare er vi gået ind i sommertiden, og vi får så at sige foræret en times ekstra lys om aftenen. Der er også gode nyheder i forhold til coronavirussen, og dem skal vi huske. Her lidt fra det seneste døgn. I Norge falder antallet af indlagte for covid-19 for første gang.

Lørdagens tal for indlagte i Danmark får en overlæge til at springe ud som forsigtig optimist, og trods nye høje dødstal i Italien er der også fremgang at spore. Læs mere her.

Det sker i dag:

Indtil videre er der ikke planlagt det store – men der kan hurtigt komme et pressemøde med regeringen som vært.

Hvis coronavirus aldrig var kommet til Europa, havde der til gengæld været en masse sport i dag.

Der skulle have været afholdt DM i standarddans, den flamske cykelløbsklassiker Gent-Wevelgem skulle være kørt i Belgien, og i 1. division skulle Fremad Amager have mødt Næstved.

Alt det må vi så undvære. På grund af coronavirus.