»Jeg fik en fornemmelse af, at det var ved at brænde på nogle steder«

Coronakrisen har gjort Lene Højland Laursen til både julemand og en posedame – på den gode måde.

Lene Højland Laursen – leder af Kirkens Korshærs børne- og familiearbejde i Aalborg og Brønderslev. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Sidste lørdag fik Lene Højland Laursen en idé.

På grund af coronakrisens forsamlingsforbud kan Kirkens Korshær ikke tilbyde udsatte familier legestue, café for mødre, ungdomsklub og familiespisning.

Det stoppede dog ikke Lene Højland Laursen, der til daglig er leder af børne- og familiearbejdet i Kirkens Korshær i Brønderslev og Aalborg.

»Jeg fik en fornemmelse af, at det var ved at brænde på nogle steder. Det er jo pressede familier, vi hjælper – familier med psykisk og fysisk sygdom, skrøbelig økonomi og ikke meget netværk omkring sig. Vi må gøre noget, tænkte jeg.«

»Vi besluttede at lave nogle familiekasser med lidt hygge og aktiviteter og optimisme til familierne. Jeg kørte ind på vores depot og begyndte at grave ting frem, som folk har doneret gennem året. Brætspil, puslespil, kortspil, Yatzy. Vi puttede noget slik i pakkerne og lidt sodavand. Folk havde skrevet til os, hvor gamle deres børn var, så vi kunne lave poser, der passede til dem.«

Lene Højland Laursen, leder af børne- og familiearbejdet i Kirkens Korshær i Aalborg og Brønderslev

»Jeg har jo ikke kunnet gå ind til folk og tale med dem, men jeg har stået og vinket ind af vinduerne.«


»Jeg har lavet nogle opskrifter på, hvordan man laver en  påskekylling og sår karse i den. Folk fik også karsefrø med og karton. Folk fik tuscher og malebøger og perler og perleplader, så børn og voksne kan lave noget sammen, når det begynder at brænde på, og man har brug for at hygge sig lidt ekstra.«

»Der er mange børn, der kommer hos os, som har så store problemer i familien, at skolen også er den pause, de har brug for i familien. Men skolen er lukket, så det kan være særligt belastende at gå op og ned ad hinanden hele tiden.«

»Jeg skrev på Facebook, at man kunne henvende sig om mandagen. Det var der mange, der gjorde. Jeg pakkede poserne – to til hver familie – puttede dem i bagagerummet og kørte ud med dem. Det er godt, jeg har en stor bil og en forstående mand, for jeg har altid bilen fyldt med alt muligt.«

»Alt i poserne blev sprittet af, før jeg kørte ud til 34 familier mandag og onsdag – i alt 55 børn. Jeg stillede poserne ved hoveddørene og gik igen. Jeg har jo ikke kunnet gå ind til folk og tale med dem, men jeg har stået og vinket ind af vinduerne.«

Lene Højland Laursens løsning på, at Kirkens Korshær grundet coronakrisen ikke har de sædvanlige tilbud til udsatte familier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

»Der var en, der lige har skrevet til mig: »Tak for pakken. Børnene har været super glade. Det har været ligesom juleaften«. Det fortæller jo, at det har betydning.«

»Det var faktisk lidt som at være julemanden, der kører rundt og sætter overraskelser ved folks dørtrin. Folk blev virkelig glade. Det kan jeg læse på mail og Messenger.«

»Jeg mødte nogle børn og vinkede til dem og sagde: Jeg kommer med de her poser til jer. Jeg må ikke gå tæt på, men vil I tage dem og give dem til jeres mor? Vi talte kort om, at det var kedeligt, at man ikke kan komme i skole. Så stillede jeg poserne ude i haven til dem. Et andet sted var der en pige på 14 år, der sagde: »Tusind tak, fordi I gør det her. Det er simpelthen så flot.«

»Folk er begyndt at sende os billeder af, at de sidder og spiller spil og af påskekyllinger med karse. Nogle skriver: »Se, vi er gået i gang. Hvor er det hyggeligt.«

»Det breder sig, for dem vi har været ude til fortæller det til andre. Så nu begynder folk at ringe ind og spørge, om de må få en pakke. Det kommer til at vare ved de næste uger.«

»Det gør noget at blive set. At familier, der ikke har så stort et netværk, ved, der er nogen, der tænker på dem. Og passer på dem og rækker ud efter dem.«