Fædre på barsel er et fænomen blandt højtuddannede københavnere. Ligestillingen generelt er næsten gået i stå

I de sidste 15 år har danske mænd i gennemsnit kun taget 4,5 procentpoint mere af den samlede barsel. Det er især i Jylland og blandt de lavtuddannede, at man ikke vil eller ikke har økonomisk mulighed for lang barsel, viser ny analyse fra tænketanken Cevea. Øremærket barsel og fuld lønkompensation er den eneste vej frem, mener tænketanken.

Martin Betzer fik i 2013 datter nummer to. Han var 28 år, kørte som ambulanceredder og valgte – i modsætning til tiden efter sit første barn – at tage al den barsel, han overhovedet kunne skrabe sammen. Det blev til otte måneder i alt, og det gør ham til et særsyn i Danmark. Trods debat, henstillinger fra erhvervslivets top og forbedringer i overenskomster udvikler ligestillingen sig i barselsfordelingen sig i sneglefart, viser nye tal fra Cevea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Da Martin Betzer fik sit første barn i 2012, tog han de 14 dages barsel, som tilfalder fædre lige efter fødslen. Resten af barslen tog hans hustru, mens Martin Betzer passede sit job som paramediciner i ambulancevagter på alle tider af døgnet.

Da endnu en datter fulgte i 2013, var han med egne ord »blevet klogere«. Han skrabede al den ferie, afspadsering, barsel og forældreorlov sammen, han kunne finde, og endte med at være otte måneder på barsel.

»Man ved nok ikke helt, hvad man går ind til med det første barn. Man tror, at morens tilknytning er den vigtigste. Men det gik op for mig, at jeg havde lyst til at være mere sammen med mine børn, og at der er en fadertilknytning, der forsvinder, hvis man er for meget væk de første år,« siger han.

Hos Falck er det i dag helt almindeligt og bliver endda tilskyndet, at mænd tager barsel i betydeligt omfang. Martin Betzer husker da heller ikke, at nogen i venneflokken på Frederiksberg fandt det besynderligt, at han tog otte måneder ud af sit actionfyldte arbejdsliv for at skifte ble, gå til babysvømning og køre dobbeltklapvogn frem for ambulance.

Men Martin Betzer er – stadig – et særsyn i Danmark. Ligestillingen mellem kønnene, når det gælder fordelingen af barsel, går i sneglefart, og i de senere år er den nærmest gået i stå, viser en ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea.

»Falck er ikke en mandevirksomhed, og ambulanceredder er ikke længere et mandejob. Tværtimod. Vi gør meget ud af at gøre op med den indstilling og bakker op om, at også mænd tager lang barsel,« siger Martin Betzer, der siden sin egen otte måneder lange barsel i 2013 selv er blevet chef i Falck. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Opbremsning, ikke acceleration

Fra 2003 til 2018 gik danske fædre fra at tage seks procent af det samlede antal barselsdage til at tage omtrent ti procent. Det svarer til, at danske fædre nu gennemsnitligt er 32 dage på barsel.

Danske mænd indtager dermed en klar nummer sjok i Norden. I Norge tager fædre i gennemsnit 20 procent af barslen, i Sverige og Island 30 procent.

Fremvæksten af »farblogs« og »farpodcasts« kan give anledning til at tro, at barsel til mænd er et voksende fænomen. Men fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 procentpoint, mens den fra 2003 til 2010 steg tre procentpoint. Udviklingen er derfor ikke accelereret, den er nærmere bremset op.

»Vi vidste godt, at vi haltede efter de andre skandinaviske lande. Men det overraskede os alligevel, at udviklingen går så langsomt. Der har været meget diskussion om det. Alligevel sker udviklingen med sneglefart,« siger vicedirektør i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard.

Højtuddannede tager mest barsel

Tallene afslører, at barsel til mænd er et fænomen, som er afhængig af bopæl og uddannelsesniveau.

Højtuddannede mænd tager i dag dobbelt så mange barselsdage som i 2003, og deres andel af barslen udgør i dag en sjettedel (15,7 pct.) af forældreparret samlede barsel.

Mænd, som har en ungdomsuddannelse som højeste eksamen, tager kun 39 procent mere barsel end i 2003, mens ufaglærte blot har øget sin barselsandel med 13 procent på en generation.

Cevea tolker uddannelseseffekten som et tegn på, at højtuddannede mænd oftere er ansat i det offentlige eller i virksomheder, hvor betalt barselsorlov til mænd er en naturlig del af ansættelsesvilkårene.

Derfor mener Cevea, at øremærket barsel til mænd og fuld lønkompensation i for eksempel tre måneder til fædre i alle overenskomster er vejen frem.

Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør, Cevea

»Der har været SÅ meget diskussion om det. Alligevel sker udviklingen med sneglefart.«


Industriens parter har vist vejen

Herhjemme har både DIs administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, givet udtryk for, at øremærket barsel til mændene er en god idé.

I februar viste industriens parter en vej frem, da Dansk Industri (DI) og CO-industri indgik ny overenskomst for 230.000 arbejdere. I den nye overenskomst har mænd nu otte ugers øremærket barsel med løn mod tidligere fem uger.

»Det er fuldstændig afgørende at komme videre ad den vej, som de private overenskomster viste her i foråret. Før man udjævner det økonomiske tab, som fædre kan have ved at tage lang barsel, vil vi ikke se den store udvikling,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Bør det ikke være op til familierne selv at fordele barslen, som den ønsker?

»Vi argumenterer for, at det her ikke skal være en familieret, hvor den ene forælder kan overføre sin barselsret til den anden. Det skal være en individuel rettighed. Dele af barslen skal være øremærket fædrene, ellers kommer vi ingen vegne. Vi ser i Sverige, at fædrene tager lige præcis det antal dage, der er øremærket dem – ikke mere. Frivillighed duer ikke,« siger Ceveas vicedirektør.

Hovedstaden trækker, provinsen halter

Økonomi, barselsreformer og overenskomster gør dog ikke hele forskellen. Ceveas analyse viser, at lang barsel til fædrene i udpræget grad er et storbyfænomen. Selv hvis man korrigerer for uddannelsesniveau, har mænd i især København by og omegn tilbøjelighed til at tage mere barsel end mænd i provinsen.

Det får Cevea til at konkludere, at mænds tilbøjelighed til at tage barsel selv i moderne tid delvist afhænger af normer og kultur. Noget man må forsøge at påvirke med oplysning.

For Martin Betzer var fordelene ved den lange barsel entydige:

»Jeg fik lov til at være far på et tidspunkt, hvor jeg havde skiftende vagter og ellers ville være meget væk. Jeg var 28 år gammel, og jobbet stod endnu, da jeg kom tilbage. Jeg gik ikke glip af noget,« siger han.

Men ville han gøre det samme i dag, hvis han skulle have flere børn? Formentlig ikke. Ikke fordi, han ikke nød det. Men for Martin Betzer var orloven også en anledning til at overveje sin fremtid – og derfor befinder han sig nu i en anden jobsituation.

»Jeg synes, man skal se barslen som en læringsproces. Du kan ikke lave en hotdog i den lokale sportshal i dag uden at skulle have et hygiejnebevis, men børn er noget, folk tror, de bare lige kan. Barslen er et kursus i at tage vare på et lille menneske. De ting når du ikke at lære på 14 dages fædreorlov,« siger Martin Betzer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Kort efter barslen begyndte han at læse en bachelor i præhospital akutmedicin og siden en master og en MBA. Han er i dag kvalitets- og udviklingschef på Falcks ambulanceområde og ville i sit nuværende job føle det vanskeligere at sætte sig selv ud på bænken i en længere periode:

»Hvis man sidder i en topstilling og tager væk i et halvt eller helt år, har man jo sat sig selv mærkbart tilbage i karrieren. Det er måske det, der afholder folk,« siger han.

Den klemme sidder mange kvinder i. Forskning fra Københavns Universitet har påvist, at 80 pct. af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares med barselsperiodens negative effekt på kvinders karriere.

»Mere barsel til mænd er en ligestillingsproblematik – også på arbejdsmarkedet. Hvis kvinders efterslæb skal indhentes, skal mændene mere på banen og have incitamenterne til det,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard fra Cevea.