Efter hidsig debat skærer WHO igennem: Masser af test er bedste våben mod corona

Debatten raser om den danske strategi mod corona. Alle med symptomer – og deres familiemedlemmer – bør opsøges og testes, mener forskere, og WHO gentager nu, at test bør være »nøgleelement« i kampen. Men Sundhedsstyrelsen og danske eksperter holder fast i kun at teste alvorligt syge og sundhedspersonale med symptomer. Firma bag testmaskiner fastslår, at Danmark let kunne teste langt flere.

 
Coronavirussen spreder sig i Danmark. Få overblikket her. Video: Ritzau Scanpix, Reuters. Redigering: Esben Busck Fold sammen
Læs mere

Hvis coronavirussen skal standses, er der ét våben, der virker mere effektivt end alle andre:

Test. Mange test. Af alle smittede – selv dem med milde symptomer. Og af enhver, der har været i kontakt med en smittet.

Sådan lyder det vedholdende fra flere internationale eksperter såvel som Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Alligevel forsvarer Sundhedsstyrelsen og flere danske forskere stadig den danske strategi, der fortsat kun indebærer test af alvorligt syge og nu også visse ansatte i sundhedssektoren med symptomer – og ikke omfatter opsporing af potentielt smittede ude i samfundet. Dermed testes forholdsmæssigt langt færre end i et land som eksempelvis Sydkorea, der har gode erfaringer med at teste bredt, opsøgende og aggressivt.

Debatten om den danske strategi har raset, siden de danske myndigheder 12. marts skiftede spor og gik fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. Man opgav at jage virussen rundt i samfundet og forsøge at slå den i jorden overalt, man så den. I stedet forsøger man nu at begrænse spredningen ved at sende befolkningen hjem, opfordre til afstand og hygiejne – og fokusere på at behandle alvorligt syge.

Sideløbende har WHO igen og igen gentaget opfordringen om at opsøge og teste potentielt smittede – en opfordring, der dog ifølge Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har været møntet på andre lande end Danmark.

Direkte adspurgt om den danske strategi understreger WHO nu over for Berlingske, at test bør være omdrejningspunktet for indsatsen mod coronavirussen:

»Et af nøgleelementerne i responsstrategien er at teste patienter,« hedder det i en e-mail fra WHO til Berlingske.

WHO anerkender dog, at en undtagelse kan være, hvis nogle lande kan have problemer med at skaffe tilstrækkeligt med testkapacitet:

»Efterhånden som lande er gået gennem de forskellige stadier af udbruddet og især ind i det stadie, hvor smitten overføres internt i samfundet, og antallet af smittede stiger, kan der være udfordringer med at anskaffe nok test til at møde efterspørgslen. Vi arbejder tæt sammen med disse medlemslande for at rådgive dem, og nogle lande har besluttet at bruge testene på de mere alvorlige tilfælde,« skriver WHO.

Hjemmekarantæne til familien

Hvis et land ikke har kapacitet til at teste alle med symptomer, så bør man som minimum isolere personer med symptomer i hjemmet samt sætte eventuelle familiemedlemmer i hjemmekarantæne, lyder det.

»Sideløbende skal man helt klart tage de nødvendige forholdsregler, så det sikres, at individer med kliniske symptomer fortsat selvisolerer sig, og at deres familiemedlemmer om nødvendigt også går i hjemmekarantæne for at reducere smittespredningen,« skriver WHO i e-mailen.

Denne sidstnævnte opfordring følger de danske myndigheder heller ikke. Ganske vist opfordres folk med symptomer til at holde sig hjemme og undgå kontakt. Men deres familiemedlemmer kan fortsat forlade hjemmet og eksempelvis købe ind i supermarkeder og derved potentielt bringe smitten videre.

Mange test nødvendige

Flere internationalt anerkendte eksperter er helt på linje med WHO. Professor og forsker i virus og epidemier ved Fred Hutchinson Cancer Research Center, Trevor Bedford, har været en af de førende forskere i kortlægningen af spredningen af sygdommen covid-19, som den aktuelle coronavirus forårsager, i USA.

Han mener, at en strategi med massiv prøvetagning »kan bringe denne epidemi under kontrol«.

Bedford påpeger, at en stor del af smittespredningen kommer fra personer med milde symptomer, og at spredningen ofte sker, før symptomerne viser sig.

»Disse smittekæder kan reduceres ved en enorm udrulning af testkapacitet. Hvis nogen kan testes tidligt i deres sygdom, før de viser symptomer, kan de selvisolere sig og reducere spredningen mere effektivt i forhold til isolering, når symptomerne opstår,« skriver Bedford i en tråd på Twitter, hvor han fortæller om strategien.

Han fremhæver det som en hjørnesten i Sydkoreas succesfulde strategi med at få en galoperende spredning under kontrol, og logistisk kan det løses ved blandt andet såkaldte »drive through«-teststationer, hvor folk ganske enkelt kan blive testet i bilen.

Vi skal være aggressive

Også den danske virusekspert Kristian Andersen, der er forsker på en af verdens mest indflydelsesrige forskningsinstitutioner, amerikanske Scripps Research, undrer sig over den danske strategi.

»Hvad, der er sikkert, er, at virussen også er her om to måneder – og om seks. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan blive ved med at bekæmpe den uden at blive på sofaen de næste mange måneder,« siger han og fortsætter:

»Helt fundamentalt er, at vi bliver ved med at være rigtig aggressive med at diagnosticere virussen, så vi kan få isoleret folk, der er inficeret og give dem behandling. Her ser det ud til at Danmark har givet op. Det er simpelthen ikke godt nok – som WHO sagde: Test, test, test!«

Flere eksperter fremhæver den »sydkoreanske model«, som flere byer og regioner verden over har haft en overraskende succes med at bruge i kampen mod coronavirussen.

Dels testes alle med milde symptomer. Men derudover – og endnu vigtigere – så gør myndighederne et enormt arbejde med at opspore de personer, de smittede har været i kontakt med, for også at teste dem – symptomer eller ej. Derved lykkes det at bryde de såkaldte smittekæder og altså bremse virussens spredning i samfundet.

Over 316.000 test er nu foretaget i Sydkorea, hvilket svarer til 6.148 test pr. én million indbyggere, og der testes fortsat mellem 10.000 og 20.000 personer om dagen. Som resultat er landets kurve over antal smittede og døde faldet betydeligt.

Til sammenligning var der lørdag morgen testet 10.730 danskere, svarende til 1.850 test pr. én million indbyggere. Forholdsmæssigt væsentligt færre end i lande som Tyskland, Australien og Canada. Antallet af daglige danske test er nu omkring 1.200.

Den sydkoreanske model var inspiration til et forsøg i den norditalienske by Vo’ Euganeo, hvor alle 3.100 indbyggere blev testet og byen lukket ned. I dag er smittespredningen helt standset i byen.

WHO og Sundhedsstyrelsen i strid

Verdenssundhedsorganisationen har ved flere lejligheder opfordret »alle lande« til at fortsætte og intensivere netop strategien med massiv testning, opsporing og isolering for at stoppe smittekæder.

På et pressemøde 12. marts, samme dag Danmark officielt skiftede strategi, sagde WHOs generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus:

»Selv hvis man ikke kan stoppe smitten, så kan man sænke hastigheden og beskytte sundhedsvæsenet, plejehjem og andre vitale områder – men kun hvis man tester alle, der er mistænkt for at være smittet.«

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, afviste efterfølgende, at WHOs udtalelser var møntet på Danmark.

»Man skal ikke tolke det som, at det helt konkret gælder Danmark,« lød det fra Søren Brostrøm i onsdags.

Men det stemmer umiddelbart dårligt overens med WHOs rapport fra 7. marts, hvor det fremgår, at lande, der befinder sig i netop den fase af pandemien, som Danmark er i nu, skal »fortsætte kontaktopsporing, hvor det er muligt især i nyligt inficerede områder« og også fortsætte med at sætte smittedes kontaktpersoner i karantæne.

Og senere på måneden, 18. marts – samme dag, som Brostrøm afviste WHOs kritik –gentog WHO-generalsekretæren pointen: Selv lande med stor spredning bør have en strategi med massiv test, isolering og opsporing af alle med mistanke om smitte som »rygrad«, sagde generaldirektøren.

Danske eksperter bakker op om styrelse

Det har ikke været muligt at få Sundhedsstyrelsens kommentar. Men blandt danske eksperter er der umiddelbart opbakning til den nuværende danske strategi. Den tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, har eksempelvis sagt, at det »ikke ville give meget mening« at teste langt flere.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet har tidligere været stærkt kritisk over for det lave danske antal test i især begyndelsen af epidemien i februar. Med beslutningen om at øge antallet af test til også at omfatte sundhedspersonale i kritiske jobfunktioner, er myndighederne dog kommet efter det, mener hun.

»Man kunne sagtens teste mere intenst, som vi eksempelvis ser det i Sydkorea, og som WHO tilsyneladende også lægger op til. Men en sådan strategi for at finde alle tilfælde virker faktisk bedst i begyndelsen eller helt i slutningen af en epidemi, hvor man har bedre mulighed for at sætte ind og inddæmme. Nu er det nok for sent her i landet. Vi må formode, at smitten allerede er i gang i samfundet, så det vil være et umuligt job. Der vil være tale om ufatteligt mange test, hvis man skal ud og teste alle med milde symptomer og endda opspore deres kontakter,« siger Lone Simonsen.

»Jeg mener, ressourcerne nu og her er bedre brugt på at geare hospitalerne og beredskabet til de mange indlæggelser, der vil komme,« siger hun.

Testfirma: Danmark kan sagtens teste flere

Skulle de danske myndigheder ønske at ændre strategi og teste langt flere end nu, er der umiddelbart kapacitet til det på de danske hospitaler. Det melder virksomheden Roche Diagnostics, der har leveret en række af de største testmaskiner i det danske sygehusvæsen og tidligere i marts fik godkendt sin coronatest.

Ganske vist er der de seneste dage blevet meldt om betydelige flaskehalsproblemer, efter at Sundhedsstyrelsen valgte at udvide kredsen af personer, der kunne blive testet. Berlingske har således kunnet fortælle, hvordan sygeplejersker og plejehjemspersonale har måttet vente i timer på at blive testet.

Sundhedsstyrelsen har erkendt, at der i begyndelsen har været »knaster« som følge af manglende leverancer. »Testkapaciteten er ikke uanet,« lød det fra Bolette Søgaard, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Men ifølge Roche Diagnostics er den danske kapacitet tilstrækkelig til det nuværende niveau – og der kunne også sagtens foretages endnu flere test. Virksomheden har installeret fem såkaldte Cobas 6800-maskiner på danske hospitaler: Én på Rigshospitalet, to på Odense Universitetshospital samt to på Aarhus Universitetshospital.

»Hvis alle fem Cobas 6800-systemer tages i brug til udelukkende at teste for covid-19, vil der kunne produceres 7.200 analysesvar i døgnet,« lyder det fra Lars Berendt, kommunikationschef i Roche Diagnostics.

Dertil skal lægges en lang række mindre maskiner, der er installeret på danske sygehuse, men som også ville kunne analysere et antal tusind prøver.

Et sådan scenario vil dog betyde, at man ikke kunne teste for andre sygdomme imens, og der vil endvidere være risiko for mangel på personale til at håndtere prøverne. Endelig kan der opstå mangel på det testmateriale, der skal bruges til prøverne.

Hér har de danske hospitaler dog allerede sikret sig 12.000 test, og yderligere 6.000 vil blive leveret i næste uge, hvorfor de danske myndigheder altså over de kommende uger let kunne skrue op for antallet af test. Hos Roche støtter man dog den nuværende danske strategi.

»Vi har som partner til sundhedsvæsenet – allerede inden vores første direkte kontakt med Lægemiddelstyrelsen – delt myndighedernes holdning i forhold til eksempelvis visitation og testning i vores håndteringen af hospitalernes ønsker og bestillinger,« siger Lars Berendt.