Om et år kan magtlisten se helt anderledes ud

Næste opgør om den politiske magt tegner mere åbent end længe. Kommer de blå til, vil der blive vendt op og ned på rollefordelingen på Christiansborg. Og det vil få konsekvenser for magtens øvrige aktører.

Kommer der er et regeringsskifte i løbet af 2014-2015, vil listen ændre sig. Dels vil nye blå vindere sætte sig på de øverste pladser, dels vil nogle af de nuværende spidser i magt­eliten forsvinde eller stå over for betydelige udfordringer med at fastholde indflydelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft

Når blå toppolitikere befinder sig i det galgenhumoristiske hjørne, har de svært ved at få øje på, at Socialdemokratismen er svækket i Danmark.

»Vi har en socialdemokratisk statsminister, en socialdemokratisk nationalbankdirektør og en socialdemokratisk DI-direktør,« lyder det med ærgrelse i stemmen.

Skudsmålene er møntet på Helle Thorning-Schmidt, Lars Rohde og Karsten Dybvad, som alle befinder sig i toppen, når eksperter og vælgere skal udpege de mest magtfulde aktører i riget.

Kommer der er et regeringsskifte i løbet af 2014-2015, vil listen ændre sig. Sidste frist for næste folketingsvalg er 14. september 2015.

Dels vil nye blå vindere sætte sig på de øverste pladser, dels vil nogle af de nuværende spidser i magt­eliten forsvinde eller stå over for betydelige udfordringer med at fastholde indflydelsen. Det vil i varierende grad også komme til at gælde for netop Thorning, Rohde og Dybvad.

Taber Helle Thorning-Schmidt det kommende valg, vil hun formentlig slet ikke optræde på næste års magtliste, for i så fald vil hun selv være gået af som S-formand eller være tvunget væk af partifællerne.

Rohde overlever

Som nationalbankdirektør vil Lars Rohde derimod blive siddende i sit chefkontor med den spektakulære udsigt til Finansministeriet og Christiansborg, ligesom Karsten Dybvad naturligt vil komme i spil som sparringspartner til en ny regering. Men til forskel fra Roh­de vil Dybvad skulle arbejde hårdere for at styrke sine relationer til de nye blå magthavere.

I de seneste år har DI-direktøren nemlig befundet sig i en unik situation.

For det første fik finanskrisen stort set alle politikere til at interessere sig mere for at styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv. For det andet har Karsten Dybvad haft en direkte hotline til regeringstoppen, hvilket har givet DI et formidabelt afsæt for at påvirke politiske udspil på en lang række områder.

Set i det lys var ansættelsen af Karsten Dybvad som ny direktør i DI et smart træk, men problemet er, at han efter et kommende regeringsskifte ikke vil stå specielt stærkt i den blå lejr.

Reservationer over for Dybvad

Både hos Venstre, de Konservative og DF er der reservationer over for DI-direktøren. Det personlige forhold mellem Lars Løkke Rasmussen og Karsten Dybvad er alt andet end overstrømmende, og DI-direktøren har forsømt at pleje relationerne til DF, mens andre erhvervspolitiske organisationer har været anderledes målrettede i deres tilgang til Kristian Thulesen Dahl.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at eksperter og cheflobbyister fra DI vil blive mødt af en lukket dør, når de banker på for at komme i dialog med en ny blå regering, men andre erhvervsorganisationer som f.eks. Dansk Erhverv med Jens Klarskov i spidsen og DA med Jørn Neergaard Larsen i front vil blive mødt med større varme og lydhørhed.

Når det er sagt, kommer ikke blot DI, men alle erhvervslivets organisationer til at skulle berede sig på en ny politisk situation, hvor de skal kæmpe hårdere for at blive hørt af politikerne.

Selv om organisationsfolk og erhvervsledere næppe vil skrive under på det, har de i flere år haft en enestående mulighed for at spille sammen med de folkevalgte og få sat væsentlige erhvervspolitiske temaer på dagsordenen.

Erhvervspolitik i fokus

Mens finanskrisen rasede, fik politikere på praktisk taget alle niveauer – lige fra Folketinget over regionerne og kommunerne – en indlysende interesse i at styrke erhvervslivets vilkår i deres kamp for at holde på arbejdspladser og finde penge til velfærd.

Erhvervs- og vækstpolitik kom i sjælden grad i centrum hos alle politikere, og på Slotsholmen viste SRSF-regeringen sig overraskende villig til at gennemføre reformer og vækstinitiativer – ofte i modstrid med sit bagland.Ser vi frem, vil den politiske agenda ikke ændre sig med ét slag, for Danmark står fortsat over for udfordringer med at kunne finansiere fremtidens velfærd. Og presset fra konkurrenterne i de nye globale vækstcentre vil ikke tage af.

Alligevel er det et kva­lificeret gæt, at et økonomisk opsving gradvis vil få flere og flere politikere til at interessere sig mere for at fordele samfundskagen – frem for at arbejde på at få kagen til at vokse – og dette fokusskift vil ske på tværs af partiskel.

Taber Socialdemokraterne magten, vil partiets interesse for erhvervslivets ve og vel formentlig dale yderligere, for en ny S-leder vil næppe være villig til at udfordre sit bagland i samme grad, som det er sket i regeringsårene. Samme bevægelse vil blive endnu mere synlig i SF.

Central rolle til DF

Alt sammen peger det i retning af, at en af landets nye magtfulde aktører, Kristian Thulesen Dahl, vil få en helt central rolle, hvad enten han vælger at træde ind i en regering eller bliver en afgørende alliancepartner for en ny borgerlig-liberal regering.

Efter et regeringsskifte vil hans udfording blive på samme tid at skulle støtte en blå regerings økonomiske politik og holde fast på sine vælgere, mens S og SF vil stå parat til at udnytte den mindste blottelse.