Offentlige og private vise mænd

Tænketankene er erhvervslivets nye våben i kampen for at påvirke den økonomiske og politiske dags­orden. Endnu befinder de private tænketankes frontfigurer sig dog uden for Magtanalysens top 100.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra De Økonomiske Råd indtager pladsen som nummer et blandt tænketankene i Magtanalysen 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald

Det er næppe overraskende, at overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra De Økonomiske Råd indtager pladsen som nummer et blandt tænketankene i Magtanalysen 2014. Dels har de flest år på bagen og er offentligt finansierede, dels er deres analyser statsstemplede i modsætning til de private tænketanke.

Men i den offentlige debat og som dagsordensætter har de private tænketanke og deres private vise mænd for alvor fået en plads i det seneste tiår.

Forskere og andre eksperter mener, at danske tænketanke udgør en ny magtfaktor og har opnået stigende indflydelse på beslutningstagere og befolkning. Og de tilkæmper sig stadig mere spalteplads og mikrofontid. De er nye aktører på et marked, hvor ministerierne, fagbevægelsen og Nationalbanken længe har haft monopol på at støbe de idépolitiske kugler. Tænketankene kan med deres uventede idéer og skarpe analyser fravriste dagsordenen fra politikerne og søsætte nye debatter i medierne.

Fælles for tænketankene er, at de er rørende enige om, at det er basalt for deres virke, at deres analyser og rapporter er baseret på en solid faglig basis. Det er helt fundamentalt, hvis de skal tages alvorligt i medierne som indflydelsesrige spillere i den offentlige arena.

Den udvikling tog for alvor fart, da Cepos, den uafhængige borgerlige liberale tænketank, blev etableret i 2004. I dag ti år senere er Cepos anerkendt som et troværdigt og effektivt kontor, der via sine økonomiske analyser rokker ved velfærdsskibet Danmark. Tænketankens direktør; Martin Ågerup, er da også nr. to, hvis man kun ser på tænketankenes frontfigurer.

Undervurderet

»Den formelle magt fylder for meget i magtpanelets øjne, fordi reelt er direktøren for Cepos en af de mest magtfulde mænd i Danmark. De sætter dag efter dag dagsorden. De er ikke blot en tænketank, de endevender den danske debatkultur med et kultursigte,« siger administrerende direktør Kresten Schultz Jørgensen fra konsulenthuset Lead Agency.

Nogle af de helt store virksomheder herhjemme springer i dag deres egne erhvervsorganisationer over og går direkte til tænketankene for at få lavet samfundsanalyser, der kan skubbe tøvende politikere i den retning, virksomhederne ønsker.

Virksomhederne tilstræber at få nye og flere kanaler og forventer at skabe større gennemslagskraft for deres budskaber ved at bruge en ekstern analyseinstitution.

En anden forklaring er, at organisationsverdenen og dens cheføkonomer måske var ved at få sig et afsenderproblem. Nok bider pressen stadig på, når mylderet af organisationer planter endnu en historie baseret på standardkonceptet: »En ny undersøgelse viser.«

Men Christiansborg opfatter det let som lige så forudsigeligt som nyt fra Kreml, når organisationer kommer med endnu en rapport, der viser, at erhvervslivet flygter, hvis ikke selskabsskatten sættes ned.

I udlandet har man længe kendt til tænketankene, men i Danmark er de især efter Cepos’ succes vokset frem.

Nye navne i Magtanalysen i år er således Martin Ågerup fra Cepos, Peter Mogensen, politisk kommentator og direktør for tænketanken Kraka og Kristian Wiese fra tænketanken Cevea.

Cepos, Cevea & Kraka

Tænketanken Cepos blev stiftet i 2004 som en liberal vagthund, der skulle sætte dagsorden for en borgerlig, liberal idédebat og skabe et modstykke til AE-Rådet, som i årevis har leveret argumentationsfundamentet – tal, beregninger og især økonomiske analyser – til Socialdemokraterne.

Det er nemlig essensen af tænketankenes formål. De leverer krudtet til og er arnested for debatter, som partierne og fremtrædende politikere måske ikke selv kan tage første skridt i, men som automatisk bliver legitime at deltage i, når en tænketank først har luftet sine tanker. De påtager sig rollen som bølgebryder. I 2013 opgjorde pressedatabasen Infomedia annonceværdien af den borgerlig-liberale tænketank Cepos’ medieomtale til 100 millioner kroner.

Det er dog marginaler, der skiller AE-rådet med frontfigur Lars Andersen fra Cepos’ Martin Ågerup i Magtanalysen 2014. AE-rådet befinder sig dog et mulehår Cepos. AE-rådet er også den næstmest citerede tænketank ifølge Infomedia.

Cepos’ erklærede modstykke er centrum-venstre-tanketænken foran Cevea, der med egne ord »udfordrer højrefløjens dagsordener«. Siden sin etablering i 2008 er Ceveas omsætning, antal af medarbejdere og omtale i medierne tredoblet. I modsætning til AE-Rådet tager Cevea idépolitiske diskussioner om, hvordan frihed, fællesskab og lighed skal se ud, og regner ikke kun på, hvilket politisk forslag er bedst.

Ideen til den uafhængige tænketank Kraka blev født i Politikens Hus af tidligere chefredaktør Tøger Seidenfaden og økonomisk kommentator Peter Mogensen i frustration over, at Fogh-regeringen stort set ikke tog en eneste reformbeslutning, selv om problemerne tårnede sig op i horisonten. Den borgerlige regering delte i lange perioder kun penge ud og lod den offentlige sektor vokse. Først til allersidst turde VK-regeringen røre ved efterlønnen.

Kraka havde en lidt svær start, men i dag får den støtte af virksomheder som A.P. Møller – Mærsk, Novozymes, Coloplast og Danish Crown. Kraka er ikke bundet af, hvad der lige for øjeblikket er opportunt for den siddende regering. Tænketanken kan frit tage emner op, som centraladministrationen må holde sig fra, indtil der kommer en ny regering med en anden farve.

Citatmagt

Nogle af tænketankene er specialiserede på særlige områder. Men fælles for dem alle er, at de er dygtige til at bruge medierne og dermed sætte dagsorden. Ikke mindst fordi de kan levere analyser, der virker grundige, og som har klare konklusioner. For på mange måder er tænketankenes succes egentlig økonomernes og økonomitænkningens succes. Tal, tabeller, beregninger og koefficienter har sat sig tungt på det offentlige rum. Det vælter ind med økonomiske analyser, og de serveres så overbevisende, at man skulle tro, at andre faggrupper næsten ikke var i stand til at tænke tanker.

Magt har de fået, tænketankene og deres dygtige økonomer, der måler deres egen succes i, hvor ofte de citeres.