Magtfuld bestyrelsesformand: Kvæl ikke de små selvstændige virksomheder

Selv om landets mest magtfulde bestyrelsesformand netop nu, Nils Smedegaard Andersen, styrer internationale milliardkoncerner, gælder hans største bekymring de små virksomheder. De betaler den største pris og kan i værste fald se frem til øgede skatter, når den store regning skal betales.

Nils Smedegaard Andersen har prøvet mere end de fleste. Både op- og nedture som tidligere topchef i Carlsberg og Mærsk. I dag hører han til de tungeste bestyrelsesformænd i Europa, blandt andet med formandsposter i de to hollandske koncerner Unilever og AkzoNobel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Nils Smedegaard Andersen har en bøn til politikerne. Pas på de små, selvstændigt næringsdrivende i Danmark. Støt dem, så de igen har mod på at åbne. De betaler den højeste økonomiske pris for coronakrisen.

Tusinder er truet på deres levebrød af en konkurs. Tusinder vil lukke og slukke, og mange af dem vil med udsigt til et lavere salg og stigende erhvervsskatter ikke have mod på at åbne igen. Regeringen forklarer ganske vist, at vi alle skal være med til at betale, men krisen vil ramme ekstra hårdt blandt landets selvstændige.

Nils Smedegaard Andersen

»De betaler den højeste økonomiske pris for coronakrisen.«


»Det bliver mindre attraktivt at drive privat virksomhed. Mange konkursramte vil efter dette spørge, om de vil starte op igen, om de vil risikere egne penge og putte egne penge i en ny virksomhed. Det kommer til at ramme benhårdt ned i den sektor.«

Nils Smedegaard er en af Danmarks og Europas tungeste bestyrelsesformænd netop nu. Formand i hollandske Unilever med 150.000 ansatte, formand i hollandske AkzoNobel med 45.000 ansatte, formand i Worldwide Flight Services med 23.000 ansatte og formand i danske Færch Group. Desuden er Nils Smedegaard tidligere medlem af bestyrelsen i spanske Inditex (Zara), afgående bestyrelsesmedlem i den britiske oliegigant BP og afgående formand i danske Salling Group.

Nils Smedegaard har erfaringer med personlige op- og nedture. Som topchef i først Carlsberg og siden A.P. Møller - Mærsk er han meget bevidst om den særlige danske erhvervsstruktur med hundredtusinder af små og mellemstore virksomheder – krumtappen i landets erhvervsliv, der er så afgørende for beskæftigelsen i Danmark.

Nye skatter vil ramme det private initiativ

»Alle i denne underskov kæmper lige nu for at undgå konkurs, og mange vil ikke klare det. Når vi kommer om på den anden side af coronakrisen, vil der følge nye skatter, som ikke mindst vil ramme det private initiativ – de store hjælpepakker skal finansieres,« siger Nils Smedegaard fra sin hjemmearbejdsplads, hvor han har etableret en større videoopsætning, så han løbende kan komme i kontakt med sine topchefer og ledere rundtom i verden.

»Jeg håber, at regeringen vil indse, hvor afhængig velfærdsstaten er af det private erhvervsliv. Lige nu er der modige lønmodtagere, der går på arbejde på trods af risiko, og så er der den store underskov af selvstændige næringsdrivende, der er så afgørende for vort samfund.«

Nils Smedegaard Andersen

»Jeg håber, at regeringen vil indse, hvor afhængig velfærdsstaten er af det private erhvervsliv. «


Derfor opfordrer Nils Smedegaard til at gøre en ekstra indsats for de mest udsatte i det private erhvervsliv – og gøre det nu. Sende klare signaler om, at ja, vi vil gerne have det private erhvervsliv til at blomstre, også efter coronakrisen. Og nej, du bliver ikke straffet med øgede skatter og afgifter.

»Små og større virksomheder, hvor ejerne har investeret deres private penge, og som nu i mange tilfælde er truet af voldsomme indtægtstab eller konkurs, fordi de har taget en risiko – også til gavn for samfundet.«

Ingen patentløsninger, men privat initiativ bør styrkes

»Jeg ved ikke, om der er nogen, der har en løsning på, hvordan vi sikrer fortsat energi og handlekraft, efter at krisen er overstået, men regeringen bør overveje, hvordan den kan gøre det så attraktivt som muligt at drive privat virksomhed i Danmark,« siger Nils Smedegaard over telefonen.

Han understreger, at han ikke har patentløsninger, og at han ikke misunder politikerne deres job lige nu.

»Jeg har stor respekt for det arbejde, politikerne udfører. Jeg er sikker på, at de foretager de prioriteringer, der er rigtige, ud fra den viden, de har. Ja, der vil blive truffet forkerte beslutninger, men det er bedre end ingen beslutninger. Jeg mener, at vi skal slutte op om vore beslutningstagere og ikke lede efter småfejl, som politikere jo ellers gerne vil.«

Vi klarer det ikke alene

Nils Smedegaard gør det klart, at Danmark er en åben økonomi, der ikke kommer igennem coronakrisen ved egen hjælp.

»Omkostningerne ved en langvarig nedlukning er voldsomme og vil påvirke vor velstand og dermed fremtidige muligheder for at investere i velfærd – herunder eksempelvis investeringer i sundhedsvæsenet.«

»Disse omkostninger må naturligvis løbende vurderes i forhold til de reddede coronaudsatte. Uanset hvad må Danmarks beslutninger ses i lyset af, hvad resten af Europa gør – vores økonomi er helt afhængig af, hvordan det øvrige Europa håndterer krisen.«

»Jeg mener ikke, at erhvervslivet skal behandles som bistandsklienter, men når der lukkes op, skal eksempelvis hele transportinfrastrukturen være klar. Landtransporten kører jo, men lufthavne, luftfartsselskaber og underskoven af relaterede servicevirksomheder bør sikres,« siger Nils Smedegaard og tilføjer:

»På tværs af brancher må de små og mellemstore virksomheder opmuntres af eksempelvis rimelige skatter på deres afkast til at investere i genstarten af økonomien.«

Nils Smedegaard Andersen har flere gange oplevet store samfundskriser. Senest finanskrisen i 2008 og 2009. Han mener dog – som det ser ud på nuværende tidspunkt – at finanskrisen økonomisk set stak dybere og var hårdere at komme ud af, end coronakrisen ser ud til at blive det.

Nils Smedegaard Andersen

»Jeg mener ikke, at erhvervslivet skal behandles som bistandsklienter. «


»Finanskrisen var i høj grad en efterspørgselskrise. Mange levede dengang på lån og kreditter, så det blev hurtigt en efterspørgselskrise. Private var overbelånte. Sådan er det ikke i dag. Offentligt ansatte og fastansatte har uændret økonomi, men ja, efterspørgsel vil selvfølgelig falde. Vi kigger alene af denne grund i recession i år, men hvor hurtigt, vi kommer ud af det, afhænger meget af de politiske beslutninger og måden, hvorpå man igen lukker samfundet op.«

Skræmmende ineffektivt EU

Coronakrisen har vist et skræmmende ineffektivt EU, hvor landene hver især har kæmpet, ofte mod hinanden, mener Nils Smedegaard:

»Ja, jeg synes det er ret skræmmende, hvordan EU-landene lukker ned for sig selv. De enkelte lande kører selv og har ingen koordinering – det er lidt trist. Hvis der kommer noget godt ud af coronakrisen, håber jeg, at det er, at EU-politikere forstår at arbejde på tværs i Europa – at dette nu for alvor bliver vigtigt. Det er mit store håb.«