Fem ting, der flytter markederne i den kommende uge – pengepolitik, pessimisme og peso

Fokus i denne uge bliver i høj grad på pengepolitikken, idet både Federal Reserve og ECB annoncerer rentebeslutninger. Der er udsigt til uændrede renter fra Fed og ECB, men fokus vil være på udmeldingerne om fremtidige pengepolitiske ændringer. Og så vil vi givetvis få bekræftet, at afmatningen af både tysk og japansk økonomi fortsætter. Og så har Trump kastet sig over Argentina og Brasilien.

USAs præsident Donald Trump vil indføre nye afgifter på import af stål og aluminium fra Argentina og Brasilien som straf for, at disse lande ifølge Trump har »devalueret« deres valutaer. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Jerome Powell ryster ikke på hånden

For et år siden var den amerikanske centralbank, Federal Reserve, midt i en proces med at sætte sin ledende pengepolitiske rente op.

I år har Fed til gengæld sat renterne ned til trods for, at amerikansk økonomi fortsat har klaret sig flot. Men siden foråret er frygten for en recession steget, og det er især det, der har drevet rentenedsættelserne i år.

I denne uge har vi så igen en Fed-rentebeslutning, men denne gang ser det ud til at være ret sikkert, at der ikke kommer en renteændring.

Således tyder alt på, at Federal Reserve-chef Jerome Powell er godt tilfreds med tingenes tilstand netop nu. Den recessionsfrygt, vi så tidligere i år, er aftaget en smule, og inflationsforventningerne ser ud til at være stabiliseret. Powell vil derfor gøre alt for at gøre rentemødet så kedeligt som muligt. Det er dog en vanskelig øvelse, og der skal ikke meget til, før Powell kan komme til at vende stemningen i markederne.

Lagarde står over for en vanskelig opgave

Det er ikke kun Federal Reserve, der har rentebeslutning i denne uge. Det har den Europæiske Centralbank (ECB) også. Og det kan nok blive lidt mere spændende.

Således bliver rentemødet den nye ECB-chef, Christine Lagardes første rentebeslutning, og selv om der ikke ventes nogen renteændring fra ECB i denne omgang, så er der egentlig ganske god grund til, at ECB burde lempe pengepolitikken.

Således er der en klar opbremsning i europæisk økonomi, og især den ellers stærke tyske økonomi er på kanten af en recession. Desuden er inflationen i euroområdet fortsat noget under ECBs egen målsætning på to pct.

Men der kommer næppe en pengepolitisk lempelse lige nu. Dertil er modstanden fortsat for stor – paradoksalt nok primært fra den tyske Bundesbank.

Opmærksomheden vil dog rette sig mod Lagardes pressemøde efter rentebeslutningen og især Lagardes tidligere udmelding om, at ECB gerne så, at det er finanspolitikken snarere end pengepolitikken, der skal bidrage til at løfte europæisk økonomi – og måske især tysk finanspolitik.

Kraftigt fald i ZEW i vente

Behovet for at gøre noget ved den svage tyske økonomiske vækst vil givetvis yderligere blive bekræftet i denne uge, når den såkaldte ZEW-indikator offentliggøres. ZEW-indikatoren, der historisk har været en god ledende indikator for tysk økonomi, måler stemningen blandt institutionelle tyske investorer.

Analytikerne forventer et ganske kraftigt fald i ZEW-indikatoren, og hvis de får ret, vil det give anledning til tvivl om, hvorvidt der overhovedet er nogen stabilisering i tysk økonomi i gang.

Netop den tyske afmatning ser nu også ud til at få politiske konsekvenser. Det ser nu i stigende grad ud til, at den tyske koalitionsregering mellem kansler Angela Merkels konservative CDU og det socialdemokratisk SPD kan falde sammen. Sker det, kan det potentielt set give en kraftig revurdering i markederne af udsigterne for tysk økonomisk politik, hvilket måske kan sende obligationsrenterne op.

Tankan – japansk økonomi har tabt pusten

Japans økonomi har i de sidste par år klaret sig rigtig pænt, og man kan i høj grad sige, at landet er begyndt at bevæge sig ud af to årtiers økonomisk dødvande. Det er kombinationen af strukturelle reformer og pengepolitiske lempelser, der har hjulpet.

Men på det seneste ser luften ud til at være gået noget ud af den japanske økonomiske ballon. Det er i høj grad den globale økonomiske afmatning, og især en negativ kinesisk udvikling, der har ramt japansk økonomi.

Samtidig må man dog også sige, at det virker, som om den japanske centralbank, Bank of Japan (BoJ), under ledelse af Haruhiko Kuroda delvist har opgivet at fortsætte de pengepolitiske lempelser, og det kan ses i både væksten og inflationsudviklingen.

Om afmatningen er fortsat, får vi yderligere information om i denne uge, når vi får tal for det såkaldte Tankan-indeks, der er et erhvervstillidsindeks for japansk økonomi. Tankan-indekset er faldet pænt over det seneste år, og hvis man skal sætte lid til analytikernes forventninger, falder Tankan yderligere for tredje kvartal.

Latinamerikanske valutaer under pres

I den forløbne uge annoncerede den amerikanske præsident, Donald Trump, noget ud af det blå, at USA ville indføre nye afgifter på import af stål og aluminium fra Argentina og Brasilien som straf for, at disse lande ifølge Trump har »devalueret« deres valutaer, hvilket stiller USA konkurrencemæssigt ringe.

Trump har ret i, at den brasilianske real og argentinske peso er svækket kraftigt i år. Det samme kan sådan set siges om den chilenske peso. De tre sydamerikanske lande har dog ikke aktivt »devalueret« deres valutaer, men landene har det til fælles, at de har flydende valutaer, som er blevet svækket af markedskræfterne.

Trump tager altså fejl – de latinamerikanske lande snyder ikke på nogen måde på vægten. De pågældende valutaer er snarere indikatorer på den globale afmatning, og især på det nedadgående pres på råvarepriserne – alle tre lande er råvareeksportører – der i høj grad skyldes opbremsningen i kinesisk økonomi.

I det omfang denne opbremsning er et resultat af handelskonflikten med USA, kan man altså sige, at svækkelsen af de latinamerikanske valutaer er udløst af Trump selv.