Brevkassen: Kan arveafgiften undgås?

I denne uges brevkasse spørger en læser, om man ved hjælp af et arveforskud og senere et lån kan undgå arveafgiften.

Allan Ohms, advokat (H) og mediator kommer med en række eksempler på sager, som illustrerer, at man ikke kan undgå gaveafgiften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg vil gerne spørge, om man kan undgå arveafgift, hvis man først giver et arveforskud til sit barn og så senere låner samme beløb af sit barn. Beløbet vil blive overført fysisk i december og fysisk tilbageført i januar. Herefter bliver der udarbejdet et lånedokument, hvor jeg så skylder disse penge til mit barn.

Med venlig hilsen

B.M.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Nej. Så kort kan det siges. Din pengekarrusel holder ikke, men trøst dig med, at du ikke er alene om at tro på den. Lovgiver har regnet den ud på forhånd, og derfor står der direkte i loven, at du ikke slipper for afgift i dødsboet, når der ikke er tale om »virkeligt ydede lån«. Og det er jo tilfældet her, nemlig at du påtager dig en gæld, som kun har til formål at spare boafgift (tidligere kaldet arveafgift).

Den korte forklaring på det er, at du ikke kan give en gave, et arveforskud eller en fordel uden at krympe dig. Du skal kunne mærke det. Det er let nok at være gavmild, hvis gaven først skal effektueres efter din død.

Boafgiftslovens § 13, stk. 3 siger, at »gældsforpligtelser, som afdøde måtte have påtaget sig over for de i § 22 nævnte personer eller over for sin ægtefælle (det er det, du kalder »gaveloven«), kan ikke fratrækkes i boet, når de ikke stammer fra virkeligt ydede lån eller andre præstationer«.

Er der præsteret en modydelse, hvor værdien svarer til gældsforpligtelsen, finder bestemmelsen ikke anvendelse, men sådan læser jeg ikke dit spørgsmål. Lovgiver ønsker alene at udelukke de tilfælde, hvor en person påtager sig en gældsforpligtelse alene med henblik på at undgå at betale afgift.

Eksempel fra retspraksis: Hustruen døde i 2005. Hun havde siden 1972 hvert år givet sin datter gaver svarende til det afgiftsfrie beløb, så hun nu skyldte datteren 845.057 kroner. Gaverne var sket ved påtegning på parternes selvangivelser. Da opskrivningen af gælden alene var foregået ved regnskabsmæssige posteringer og ikke modsvaredes af reelle transaktioner, kunne skifteretten ikke godkende gælden ved beregningen af boafgiften, og landsretten var enig.

I en sag fra 2000 var der erklæringer om ydelse af gaveafgiftsfrie gaver til en søn, svigerdatter og børnebørn. Gaverne var ikke effektueret inden giverens død. Retten fastslog, at de ikke kunne anses for at være virkeligt ydede, så beløbene kunne ikke fratrækkes ved boafgiftsberegningen.

Der er også en anden variant af omgåelse, her i en dom fra 2017 som viser, at domstolene ikke accepterer hvad som helst: Manden døde i 2016 og efterlod sig børnene A og B. Han havde året før solgt sin ejendom i Glostrup til barn A for 2,2 millioner kroner, og i den forbindelse skrev A under på at skylde 1.602.994 kroner. Gælden skulle ikke forrentes, og gælden skulle nedskrives med det maksimale skattefrie gavebeløb fra forældre til børn fra og med 18.12.2015 og efterfølgende hver 1. januar de følgende år.

Lånet forfaldt til fuld indfrielse ved långivers død og medtages i boopgørelsen. Skifteretten i Glostrup fandt, at der reelt var ydet en gave på hele beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet 18.12.2015, og gælden skulle derfor ikke medregnes i boopgørelsen. Østre Landsret fandt, at der efter ordlyden af gældsbrevet var tale om et lån med nedskrivningsvilkår, som forfaldt til fuld indfrielse ved långivers død. Der var derfor tale delvist om et lån og delvist om gaver ydet til sønnen.

Der er mange fantasifulde modeller. Jeg har set en variant, hvor der overdrages en ejendom, og betalingen sker i form af et gældsbrev. Sønnen overtager eksempelvis mors sommerhus og betaler ved hjælp af et gældsbrev. En gang om året nedskrives gælden med det afgiftsfrie beløb. Det vil normalt blive anerkendt, men det forudsætter, at gælden er nedskrevet. I en sag fandt skifteretten det ikke bevist, at gælden var nedskrevet. I et bo, jeg behandlede som bobestyrer, havde afdøde været lidt for meget på forkant. Gældsbrevet var kvitteret nedbragt fem år efter dødsfaldet, og det går selvfølgelig heller ikke.

Både skifteretterne og skattevæsenet er meget opmærksomme på de omgåelser, der forsøges. Lad mig til sidst her nævne en hyppigt forekommende en af slagsen (selv om jeg godt ved, at det ikke er det, du spørger om). Jeg kalder den »overførsel af kontantgaver lige før dødsfaldet efter instruks fra afdød«. Typisk overfører længstlevende eller børn kontanter fra den døendes konto til længstlevende og/eller børn. Den går heller ikke – sådanne kontantoverførsler accepteres ikke – de udløser fuld boafgift, og det ser i øvrigt ikke særligt pænt ud i en boopgørelse.

De mange, der som du tror, at fiduser virker, snyder som regel sig selv og/eller arvingerne. Også for muligheden for at få afgiftsfritagelse i mindre, men holdbart og lovligt omfang.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk