5 stjerner til velskrevet klagesang: Afrikas Shakespeare taler for de voldtagne, ydmygede og dræbte

Med sine mørke Romeo og Julie-paralleller og et skelet af græsk tragedie fremmaner den nigerianske forfatter Chigozie Obioma en særegen og håndgribelig afrikansk billedkraft.

Forankringen i det nigerianske ibo-folks kultur og fortælletraditioner farver Obiomas stil og tilfører i lange passager hans sprog en særlig klang af traditionelle talemåder og visdomsord og ikke mindst en meget særegen og håndgribelig billedkraft. Billedet er fra Gusau, Nigeria, december 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: KOLA SULAIMON

»Fuglenes gråd« er en titel, som meget præcist rammer den særlige tone, der placerer Chigozie Obiomas (født 1986) anden roman som et stort anlagt afrikansk sidestykke til Shakespeares tragedier – eller måske til den græske tragediedigtning. Hvad de stærke følelser og den ubønhørlige skæbne angår, spiller den nigeriansk-fødte forfatter stort ud.

Som efterfølger til »Vi var fiskere«, Obiomas debutroman, der blandt andet blev shortlistet til Man Booker-prisen i 2015, og som er oversat til mere end 25 sprog, lever hans anden roman på mange måder op til forventningerne – og så er dén i øvrigt også blevet shortlistet til den prestigefyldte pris.

Arkivfoto. Chigozie Obioma er klar med efterfølgeren til sin debutroman »Vi var fiskere«. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOLGA AKMEN.

Forankringen i det nigerianske ibo-folks kultur og fortælletraditioner farver Obiomas stil og tilfører i lange passager hans sprog en særlig klang af traditionelle talemåder og visdomsord og ikke mindst en meget særegen og håndgribelig billedkraft:

»Han talte meget omhyggeligt, som om hans tunge var en våd præst i hans munds helligdom.«

Eller:

»Dagene efter dødsfaldet lå hen i det sorteste mørke. Smertens agwu plagede ham nat og dag og gjorde ham til et tomt hus, hvor familiens traumatiske minder pilede omkring som gnavere«.

Åndernes verden

Hovedpersonen i »Fuglenes gråd« er fjerkræavleren Chinonso fra Umuahia i Nigeria, men romanens fortæller er ingen anden end Chinonsos skytsånd eller såkaldte »chi«. Netop det greb giver forfatteren mulighed for at foretage udflugter til åndernes verden og referere til mange århundreders erfaringer med skiftende »værter« i menneskenes jordiske verden. Som en slags magisk realisme med afrikanske rødder er Chigozie Obiomas roman spændende på flere planer– med sin kombination af moderne nigeriansk virkelighed og åbningerne til et anderledes verdensbillede med Chukwu, altings skaber, som centrum.

En aften forhindrer Chinonso en ung kvinde Ndali i at springe i floden og begå selvmord. Han kaster et par af sine fineste og højest elskede høns ud i strømmen, og den handling får kvinden til at stoppe op. Ndali og Chinonso forelsker sig i hinanden, og kærlighedshistorien har sine klare Romeo og Julie-paralleller. Ndalis familie er både velhavende og højt uddannet og modsætter sig håndfast forholdet mellem de to unge.

Fjerkræavleren Chinonso føler sig ydmyget af Ndalis familie, men vil ikke opgive sin kærlighed. Han sælger alt, hvad han ejer, for at rejse til Cypern og lade sig uddanne.

I forbindelse med salget, der skal finansiere hans studier, bliver Chionso grundigt snydt, en række uheld og ulykkelige omstændigheder på Cypern blokerer hans kommunikation med den elskede Ndali, og grusomme misforståelser udløser en langvarig fængselsstraf for voldtægt og drabsforsøg. Tilbage i Nigeria bliver den gravide Ndali gift med en anden. Skæbnen er ubønhørlig og tragedien lader sig ikke afværge.

Fuglenes sørgesang

»Alt falder fra hinanden« er titlen på en af den afrikanske litteraturs hovedværker, en fremragende roman af Chinua Achebe om mødet mellem traditionernes Afrika og de nye tider, og ligesom Achebe, hvis studier i iboernes verdensbillede er en del af baggrunden for »Fuglenes gråd«, skildrer Chigozie Obioma, hvordan alting kan falde fra hinanden, når kulturer og klasser støder sammen.

Shakespeare møder Achebe, og en moderne afrikansk eller måske endda universel tragedie opstår! Den er fortalt, næsten som de store fædre ville have fortalt den, og i baggrunden istemmer koret af fugle en altomfattende sørgesang: »alle som er blevet tvunget ind i en organisation, de ikke ønsker at være medlem af, og talløse andre. Alle som er blevet lagt i lænker og slået, hvis lande er blevet plyndret, hvis civilisationer er blevet ødelagt, som er blevet berøvet stemmen, voldtaget, ydmyget og dræbt. Han delte nu skæbne med alle disse mennesker. De var denne verdens minoriteter, hvis eneste udvej var at slutte sig til dette universelle kor, hvor det eneste man kunne gøre, var at græde og klage.«

Chigozie Obiomas roman er en klagesang over to menneskers ulykkelige kærlighedshistorie, over den nigerianske virkelighed, som spejles i mange af romanens detaljer, og i sidste ende over verdens tilstand. Læst med fjernsynsbillederne fra det brændende Australien i baggrunden får »Fuglenes gråd« en særlig betydning og indtrængende appel. På mange måder er der tale om en stor afrikansk roman, men omstændeligheden i mange af skildringerne og ikke mindst i redegørelserne for skytsåndens erfaringer og overvejelser kræver sin dedikerede læser.

Fuglenes gråd

Forfatter: Chigozie Obioma. Oversættelse: Hans-Jørgen Birkmose. Sider: 454. Pris: 300 kr. Forlag: Klim.