Mig & Bilen: Mød ægteparret, der deler tre britiske sportsvogne med hinanden

Britiske MG henvendte sig i generationer til den anglofile gentleman, og allerede som teenager blev Jens Clausen forført. Men i dag er MG-entusiasmen noget, han deler med sin hustru, og de ejer nu tre MG-sportsvogne.

MGBen fra 1977 var den første MG, som ægteparret Jens Clausen og Linda Kronsted købte sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Det er ikke så tit, at entusiasmen for gamle britiske sportsvogne bringer ægtepar tættere sammen. Snarere tværtimod. Biler har det traditionelt med at være en mandeting, og det koster ofte point på parforholdskontoen, når han lister ud i garagen og skruer på sin bildrøm.

MGBen fra 1977 var den første MG, som ægteparret Jens Clausen og Linda Kronsted købte sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Men i tilfældet Jens Clausen og hustruen Linda Kronsted er det blevet til en fælles hobby. Eller som Linda formulerer det halvvejs gennem interviewet:

»Vi havde ikke fået Aeren, hvis ikke jeg havde sagt, jeg ville have den.«

Sådan. Bestemt og insisterende sikrede Linda, at parrets MG-flåde voksede fra to til tre. Men lad os spole tilbage til begyndelsen.

Kvinder og sportsvogne

Jeg hørte første gang om Jens Clausen og hans MGer gennem en fast læser af avisen. Han skrev:

»En af vores venner har altid rodet med biler, og lige nu har han både en MGA, MGB og en MGC i garagen. Vi beundrer dem altid, når vi er på besøg. Jeg er i øvrigt overrasket over hele MG-historien. Hvor mange ændringer der var på modellerne fra år til år, og hvor tilfældigt det hele foregik. USA indførte på et tidspunkt regler om minimum lygtehøjde, hvorfor MG måtte hæve bilen cirka fem centimeter, hvilket ødelagde køreegenskaberne. Amerikanske regler om udstødningsgasser var også medvirkende til nedturen for MG. Men ring til ham. Jeg er sikker på, at du kan få en spændende historie ud af det.«

Jens Clausen har været vild med MG, siden han som dreng gik til hånde på et autoværksted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Man kan mærke smittende MG-entusiasme selv gennem en tredjemand, og jeg ringede til Jens Clausen, lavede en aftale, og et par uger efter er det min tur til at beundre bilerne.
De holder i garagen foran huset i Hørsholm. En mørkerød MGC og en MGA i en mere klassisk rød. På dagen for interviewet holder MGBen oppe i sommerhuset, for garagen ved huset har kun plads til to biler.

Det er halvkoldt, så vi sætter os ved køkkenbordet og taler biler over kaffen.

Jens Clausen

»Nogle gange kan det tage et par timer bare at montere en enkelt møtrik, fordi tingene ikke altid passer sammen. Det er jo engelske biler.«


Jens Clausens kærlighed til MG begyndte allerede i teenageårene, og også dengang var der en kvindelig forbindelse.

»Jeg var arbejdsdreng på et DOMI-værksted (som dengang stod for MG og British Motor Companys andre mærker i Danmark), og her fik direktøren på den lokale klædefabrik her i Hørsholm repareret sin bil. Han havde en MGA Coupé. Jeg var lun på datteren, så alt gik op i en højere enhed, når jeg besøgte datteren og samtidig kunne se bilen,« siger Jens Clausen med et skævt smil og fortsætter:

»Første gang, jeg rigtigt blev forelsket i MG, var, da vi fik besøg af vores rige onkel fra Amerika. Han havde lejet en MGB, da han var på besøg i Danmark, og den stod jeg og savlede over. Jeg kan især huske, at den havde den der knap til det elektriske overdrive på gearstangen. Det syntes jeg var virkeligt smart og imponerende.«

Der skulle dog gå mange år, før Jens Clausen endelig fik realiseret drømmen om en MG. Arbejdet førte ham til et længere ophold i det sydlige Afrika, og først de seneste år har han givet efter for sin fascination af MG. Men så er der også kommet hul på bylden.

Den første MG

Den første MGB, som Jens Clausen og Linda Kronsted købte, er MGBen fra 1977. Den fandt de på et museum for amerikanerbiler på Vestsjælland. Jens Clausen kunne se, at den slet ikke passede ind i udstillingen, så han spurgte ejeren, om han ikke kunne købe den. Det kunne han godt. Det viste sig at være ejerens bror i USA, der ejede bilen, og han skulle bare have 25.000 kroner.

Linda pudser ruden på MGBen, mens Jens kigger til motoren i MGCen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Jeg ringede til min bror, der har forstand på MG. Han kendte godt bilen og sagde, at vi roligt kunne købe til den pris. Så vi slog til. Vi havde hverken plads eller rammerne til at eje en klassisk bil. Men den kom hjem, og efter en uges tid fik jeg startet den. Vi fik hurtigt bygget en garage, for den skulle jo have et hus, og selvfølgelig endte det hele med at blive dyrere, end vi havde regnet med,« fortæller Jens Clausen:

»I første omgang koncentrerede vi os om det kosmetiske. Sæder, interiør og ny kaleche. Vi kørte til Holland på MG-træf i den, men motoren gik altså ikke særligt godt. Det var en eksportbil, der var produceret til det amerikanske marked, og for at MG kunne leve op til emissionskravene blandede de frisk luft i udstødningen og andre trick. Da vi fik testet bilen, viste det sig, at den kun ydede 50 hestekræfter i stedet for de oprindeligt lovede 90. For at bilen kunne leve op til de amerikanske krav om fodgængersikkerhed skulle kofangeren højere op, og det løste MG ved at hæve hele bilen, hvilket ødelagde køreegenskaberne fuldstændigt. Så vi fik bilen sænket igen og motoren lavet om til engelsk standard. Derudover fik vi monteret ny gearkasse med overdrive – som den bil, den rige onkel havde lejet. Gummikofangeren har vi beholdt ligesom alt det andet ydre, der er klassisk 1977. Vi postede omkring 50.000 kroner i den og betalte 16.000 kroner i afgift for at få danske plader på den. Men så var den også fin. Det eneste problem var en hyletone, som min kone – der hører bedre end mig – blev ved med at insistere på hun kunne høre.«

Her bryder Linda, der nu har sluttet sig til os, ind: »Jeg var ved at blive idiot af den lyd.«

Linda Kronsted deler sin mands begejstring for klassiske britiske MG-sportsvogne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Det viste sig, at bilen sugede falsk luft ind ved manifolden. Da det var ordnet, var bilen klar. Og som altid, når bilentusiaster bliver færdige med et projekt, melder der sig hurtigt en ny murren i lænden.

Linda Kronsted

»Jeg så en MGA ved et klubarrangment i 2018 og blev forelsket.«


Men inden vi kommer til de to andre MGer i samlingen, vender vi lige klublivet, for selv om det er bilerne, der fylder for Jens og Linda, betyder sammenholdet i MG Car Club Danish Center også meget for glæden ved at køre MG. Både de mange fælles køreture rundt om i landet, men også den sparring, som medlemmerne har med hinanden i mekanisk øjemed.

Der er over 600 medlemmer i København og på Sjælland og over 1.200 på Fyn og i Jylland. Klublivet omfatter alt fra orienteringsløb til månedlige møder og rejseforedrag.

»Det er svært at placere MG-folket i en kasse. De har alle begge ben på jorden. Det er helt almindelige mennesker, der spiser deres madpakker i grøftekanten. Man skal ikke være bange for ikke at leve op til noget, og vi føler, at vi passer godt ind,« siger Linda Kronsted.

Når man har sagt B, må man sige C og så A

Næste bil blev en MGC – altså den 6-cylindrede udgave af MGB, der er lavet i langt færre antal end MGB. Der er kun lavet 498 styk til det europæiske marked med bl.a. et andet instrumentbræt.

Den fandt Jens Clausen også i Hørsholm, hvor den i 1987 var blevet skilt ad, og renovationen var godt i gang, inden ejeren mistede gejsten. Så det meste af den stod i papkasser. Efter at have samlet en masse dele og løst en 30 år gammel tvist mellem den oprindelige ejer og den lokale mekaniker over 800 kroner for en bagaksel var det bare at samle bilen.

Det var dog en vej brolagt med stribevis af udfordringer, og Jens Clausen var både i kontakt med engelske racermekanikere for at få den rigtige indmad til differentialet og forbi en fynsk mekaniker for en støre motorrenovation.

Jens Clausen er især begejstret for den tilfredsstillelse, der ligger i at få den analoge mekanik til at fungere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det virkeligt er det værd. For alle, jeg taler med, der roder med gamle biler, fortæller historier om besvær, afmagt og uforudsete problemer.

»Det kan virke dumt, at man overhovedet orker at ligge og rode på et halvkoldt garagegulv med olie ned ad underarmene og snavs i øjnene. Nogle gange kan det tage et par timer bare at montere en enkelt møtrik, fordi tingene ikke altid passer sammen. Det er jo engelske biler. Men jo sværere det har været, desto større er lykkefølelsen, når det lykkes. Det er den lykkefølelse, der driver værket. Jeg tabte engang en møtrik inde i karossen i bunden af en dør, så jeg ikke kunne få fat i den. Det tog mig to dage at få den ud. Man skal være lidt en Ole Opfinder og kunne mange ting,« siger Jens Clausen, når han skal forklare, hvorfor det er alt bøvlet værd.

Det har været det værd, og MGCen ser forførende flot ud.

Den sidste tilføjelse til garagen er deres MGA.

»Jeg så en MGA til et klubarrangment i 2018 og blev forelsket,« siger Linda Kronsted begejstret om MGAen.

Så de surfede lidt på MG-klubbens hjemmeside og fandt så en flot bil, der havde været familieejet i Danmark.

»Faderen havde haft den, og sønnen havde renoveret den. Alt var lavet, og der var virkelig kælet for detaljerne. Den havde stået stille i 11 år, fordi sønnen var taget til Amerika. Vi var så begejstrede. Vi besluttede at købe den for 200.000 kroner. Motoren var renoveret hos en, der i MG-kredse er kendt for at lave racermotorer, og alt var udført meget pertentligt. Vi fik fuld dokumentation med bilag, så med den her bil kunne vi ikke gå galt i byen,« siger Linda Kronsted begejstret om MGAen.

MGAen er seneste tilføjelse til samlingen, og det er især dens smukke linjer, som Linda Kronsted faldt pladask for sidste sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Det eneste, der skulle laves, var kabinen.

»Vi fik en sadelmager til at lave det, og det endte med at koste 50.000 kroner. Men det tog også en måned og blev rigtig pænt. Jeg måtte eje den bil, og den har været alle pengene værd, synes jeg. Men vi havde nok ikke fået Aeren, hvis ikke jeg havde sagt, at jeg ville have den,« siger Linda Kronsted.

Hvilken bil er så favoritten blandt de tre? Jens Clausen og Linda Kronsted kigger lidt på hinanden.

»Det kan man ikke svare på. Det er ligesom med børn,« siger de nærmest i munden på hinanden.

Men man mærker tydeligt, at MGAen er Linda Kronsteds, at MGCen er Jens Clausens hjertebarn, mens MGBen var der, hvor kærligheden blomstrede først.

Ægteparret Linda Kronsted og Jens Clausen på tur – her med Linda bag rattet i MGAen og Jens i MGBen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Det er en investering. En slags ekstra pensionsopsparing. Det er en investering, vi ikke tjener på, men som holder værdi, som vi kan bruge og have fornøjelse af, og som vi kan sælge ud af, som vi vil,« siger Jens Clausen, men lyder ikke som en, der inden for den nærmeste fremtid har planer om at hænge et til salg-skilt om halsen på nogle af bilerne.

Selv om han og hustruen egentlig er enige om, at tre biler er for mange.