Susanne Staun: Find din egen indre racist i sommerhuset

Hvor går grænserne? Hvad er racistisk, hvad er bare generaliserende eller fordomsfuldt – eller måske ubehageligt korrekt?

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Racisme er en suppedas, som ingen kan finde rundt i, og som defineres på en ny måde hver dag, afhængig af hvem man spørger. Hele Danmark, hver eneste sjæl og institution er racistisk, mener Black Lives Matter, og en amerikaner udtaler, at den, der ikke er racist, er et mirakel. Det sørgelige mord på en dansk-tanzanisk mand på Bornholm er forhåndsdømt til at være racistisk, endnu før efterforskningen er afsluttet.

Hvor går grænserne? Hvad er racistisk, hvad er bare generaliserende eller fordomsfuldt – eller måske ubehageligt korrekt? Når verdens mest tåbelige mand, Donald Trump, synes, at det er vældig morsomt at kalde covid-19 »kung flu«, er det så racistisk eller bare plat? Og mener I det alvorligt, når I siger, at det er racistisk, når Trump refererer til covid-19 som Wuhan-virussen, der kom fra Wuhan – eller når Wall Street Journal kalder Kina »Asiens syge mand« – og bagefter undskylder. Er det ikke svært at afgøre, om ubehagelige udsagn om et land eller et folk er racistiske, hvis det drejer sig om faktuelle forhold?

I foråret skrev forfatteren, der kalder sig Madame Nielsen, i Weekendavisen en fremtidsdystopi om Den Gule Død, der bredte sig »fra våde markeder i Kina til menneskekroppe over hele verden.« Madam Nielsens kolleger mente, at dette skriveri var stærkt racistisk.

I dystopien beskrives bunden af Noahs Ark, samlet på »mindst mulig myldrende plads«. Nielsen svælger velskrivende i, hvordan alskens ulækkerheder flød overalt og blev betrådt af »betændte, rådnende grå eller bare møgbeskidte kineserfødder i falmede kinesiske gummiklipklapper, som i ét væk blev løftet fodkløende op og kradset og masseret og gnubbet af livslangt uvaskede kineserfingre.« På middagsbordet blev »de samme uvaskede kineserfingre stukket ned i plastictallerkenernes dampende søle af råddent nudelbrakvand og indvolde, kød, brusk, benpibestumper og hjernemasse, marv og urensede tarme med fyld af fækalier … og derefter ført til kinesermundene og ind i dem og derpå grådigt mellem uhæmmet bøvsen og snøften og prutten og spytten.«

»Brug gerne besværgelsen #ikkeallekinesere (eller -russere, -nordmænd mv.), så det hele lettere glider ned«


Det er klart, at dette ikke er skrevet af de kinesiske vådmarkeders førsteelsker, endsige af repræsentanter fra den kinesiske turistindustri, men af en person, der ikke lægger skjul på, at kinesiske vådmarkeder og kinesisk hygiejne er opskriften på spisevægring, og hvis du er en af dem, der ved selvsyn har oplevet de forhold, der beskrives her, så ved du, at beskrivelsen i overvældende grad er korrekt, næsten fotografisk.

Er det racistisk? Ville det have været mindre racistisk, hvis ikke ordet »kineser« blev gentaget i samme grad? Tag spørgsmålene med til de dovne, lune aftener i sommerhuset. Og tag gerne denne lille leg med: Indsæt et vilkårligt subjektsprædikat i følgende sætning: »Kineserne er …« (Eller russerne, nordmændene, hvad I vil have). Hvad falder jer ind? Og hvad synes I om det, der falder jer ind? Den, hvis udsagn dømmes racistisk, skal tage opvasken eller tømme vodkaflasken. Brug gerne besværgelsen #ikkeallekinesere (eller -russere, -nordmænd mv.), så det hele lettere glider ned. God sommerferie.