Rane Willerslev: »Det afspejler arrogance eller mangel på forståelse for, at der bor mennesker uden for København«​

MIT KØBENHAVN. Ifølge Rane Willerslev savner København et centrum med hænge-ud-steder ved Christiansborg og Nationalmuseet. Området er blevet en »embedsmandsghetto«​, og det ærgrer museumsdirektøren, der mener, at københavnere ofte har behov for at udvide horisonten og anerkende, at Danmark ikke slutter ved hovedstaden.

 

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Det er Amager – »lorteøen«, Amager. Jeg bor der nu, og da jeg var ung, tænkte jeg, at Amager var uden for min sfære og det vildeste udsted. Så flyttede jeg dertil for tre år siden, og jeg er simpelthen blevet så fuldstændig forelsket i Amager og har aldrig følt mig så meget hjemme. Det er bare mit hood, og Amager minder mig om København i 80erne, da jeg var ung. Der er både socialt forfald og nyskabelse og en underlig blanding af fabrikker midt imellem boligområder. Så det har en industriel feel, som er forsvundet fra resten af København, der er blevet så strømlinet hovedstadsagtig. Jeg kan godt lide at bo i noget, hvor jeg føler, at jeg har rødderne tilbage til det industrisamfund, jeg er vokset op i, og som nu næsten er forsvundet.«

Hvor går du ud i København?

»Hvis jeg går ud, foretrækker jeg de brune værtshuse, hvor jeg kan drikke øl og ryge, som jeg har prøvet at holde op med i det daglige. Det brune værtshus er et underligt sted, hvor man får fortællinger, som nok er positive, men mange gange også bliver fortalt af folk, der kæmper med noget. Det er et sted, hvor det er ligegyldigt, hvilken titel man har, og hvor man kommer fra. Man møder andre mennesker i øjenhøjde og får en fortælling, uden at det forpligter yderligere. Det er et bestemt rum, hvor man kan åbne sig mod hinanden, og alle ved, at der er tale om et begrænset tidsrum, og det er super skønt – det er usnobbet, midlertidigt og uden forpligtelser. Du fører en samtale for samtalens skyld – den skal ikke føre til noget. At have et rum for uforpligtende samtaler er sindssygt vigtigt for vores samfund, tror jeg. Det er hvert fald vigtigt for mig som menneske.«

Hvis du skulle en købe ejerlejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?

»Hvis jeg skulle købe noget nyt, tror jeg ikke, at det ville blive en lejlighed. Det bor jeg i nu. Vi overvejer at flytte i hus, og det vil blive på Amager. Der er nogle utroligt charmerende villakvarterer, hvor jeg godt kunne tænke mig at bo, hvis jeg ellers kan få råd til det, for husene er efterhånden blevet ret dyre – der må være andre end mig, der har set Amagers velsignelser.«

Rane Willerslev

»For mange københavnere ender Danmark ved København.«


Hvad mangler København for at være verdens fedeste by?

»København mangler et centrum, for centrum er jo i virkeligheden kulturkvarteret omkring Nationalmuseet og Christiansborg, hvor der er 850 års historie, men det er også et sted uden mange cafeer, opholdssteder og toiletter. Det er ikke et hænge-ud-sted, men i virkeligheden burde det være netop her, at københavnere hang ud, og det burde være her, hvor folk, der besøger København, tænker: »Okay, det her er essensen af Danmark.« I dag er området en embedsmandsghetto fuld af trafik. Man burde fjerne nogle af bilerne og skabe et caféliv. Der er også rigtig mange små byhaver, som man kunne åbne for – eksempelvis på Nationalmuseet, hvor der er de skønneste små gårde inde bagved de store mure, som man kunne sidde og hænge ud i. Det er historisk set det mest signifikante område i København.«

»København mangler et centrum. Centrum er jo i virkeligheden kulturkvarteret omkring Nationalmuseet og Christiansborg, hvor der er 850 års historie, men det er et sted uden særlig mange cafeer, opholdssteder og toiletter. Det er ikke et hænge-ud-sted,« siger Rane Willerslev. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Til at tage ud af København – det mener jeg helt oprigtigt. Da jeg var professor på Aarhus Universitet, og vi udvekslede censorer med Københavns Universitet, oplevede jeg, at når en københavner kom til Aarhus for at være censor, stod der altid en kæmpe frokost og en treat klar, fordi aarhusianeren anerkender, at personen har måttet rejse langt. Når en censor rejste fra Aarhus til København, fik man en lille skodsalat. Jeg tror, det afspejler, at Danmark for mange københavnere ender ved København. De har ikke forståelse for, at en person har rejst langt. Eksempelvis bliver mange arrangementer afholdt på et tidspunkt, hvor det er umuligt for jyder at nå hjem i tide for at kunne komme på arbejde dagen efter. Det afspejler en arrogance eller en mangel på forståelse for, at der bor mennesker uden for København. Jeg tror ikke, det er af ond mening, men at det drejer sig om horisont.«

Hvad er Københavns mest oversete åndehul?

»Jeg tror faktisk, det er det der kulturkvarter. Du drømmer ikke om, hvad der er af de skønneste haver og gårdmiljøer, hvis du går ind bag bygningerne og de tunge facader. Det at åbne dem op ville skabe en masse nye byrum af høj, høj kvalitet til at hænge ud i. Folk kender kun lige overfladen af det, og det er ikke deres skyld. Det er fordi, bygningerne og arkitekturen afskrækker fra at komme indenfor, fordi de er skabt i en tid, hvor de skulle indgyde respekt og frygt. Men der er altså de vildeste ting inde i gårdmiljøerne, som man kunne aktivere.«