Nationalmuseet kommer med opfordring: Danskere skal fortælle om livet i coronaens tid

Der er vendt op og ned på vores hverdag, og nu beder Nationalmuseet danskerne fortælle, hvordan de lever under coronakrisen.

Coronakrisen har tappet det indre Københavns gader for mennesker. Billedet er fra Studiestræde / Larsbjørnsstræde lørdag 14.marts 2020 ved midnatstid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Gaderne er øde, butikkerne er tomme, folk bliver hjemme fra jobbet, og cafeer og restauranter er lukkede.

Coronakrisen har vendt meget op og ned på danskernes hverdagsliv. Man skal tilbage til besættelsen 1940-1945 eller influenzaepidemien Den spanske syge 1918-1920 for at finde noget tilsvarende.

Derfor opfordrer Nationalmuseet danskerne til at fortælle om deres hverdag lige nu.

»Vi gennemfører en undersøgelse, hvor vi indsamler beretninger fra hele befolkningen. Hvad oplever danskerne i disse dage, hvor Danmark er lukket ned. Hvordan får de deres hverdag til at fungere, og hvad tænker de om det?« siger Christian Sune Pedersen, Samlingschef på Nationalmuseet og koordinator for projektet.

Coronakrisen har betydet, at barer, cafeer, restauranter og flere butikker til at lukke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Nationalmuseet har udarbejdet en spørgeliste, som kan give folk en idé om, hvad de kan fortælle om. Man kan skrive dagbøger og forhåbentlig dele billeder og lave lydfiler og videofortællinger.

»Fra 3. april kan man så uploade det på vores hjemmeside, så det bliver indsamlet. Vi beder alle lige fra lønmodtagere, sundhedsansatte, hjemmearbejdende, arbejdssøgende, studerende og erhvervsdrivende om at deltage, så vi kan få så bredt et billede af hverdagen under krisen som muligt. Vi beder blandt andet folk fortælle, om de bor alene eller sammen med andre, om de arbejder hjemme, hvad de laver, når familien pludselig er sammen hele dagen, hvordan de færdes i det offentlige rum, hvordan de følger nyhedsstrømmen, hvordan de bruger sociale medier, om de er bange, og hvad de tænker om andre menneskers måde at opføre sig på. Disse spørgsmål skal inspirere folk til at deltage, for man kan skrive om lige det, man vil,« siger Christian Sune Pedersen, der selv med sin familie – fem personer og en hund – er rykket ind i et sommerhus på 51 kvm, hvor man skal få ligningen med børn, skole, voksne og job til at gå op i en harmonisk enhed.

»Det går nu udmærket,« siger han.

Også indsamlinger i 1992 og 2017

I første omgang laver Nationalmuseet en indsamling, som minder om de indsamlinger, man foretog i 1992 og 2017, hvor man bad folk om skrive dagbog for en dag. Denne gang drejer det sig om en længere periode.

»Vores jurister arbejder på højtryk med at finde ud af, hvordan vi kan dele borgernes beretninger uden at overtræde Persondataforordningen. Folk skal give tilladelse til, at deres indlæg kan anvendes til forskning og offentliggøres i anonymiseret form,« siger Christian Sune Pedersen.

Han håber, at man løbende kan formidle indlæggene under krisen. Det kræver medarbejdere, som læser dem igennem og formidler dem via Nationalmuseet hjemmeside (natmus.dk).

»Vi vil også lave podcasts og små videoer om livet under krisen. Sideløbende med indsamlingen af danskernes fortællinger om livet under coronakrisen, spørger Nationalmuseet også danskerne, om vi må låne genstande, der fortæller om livet under coronakrisen, til en udstilling om de seneste 100 års historie. Derudover vil vi til efteråret forsøge at indsamle genstande, som knytter sig til krisen, og som bliver en permanent del af Nationalmuseets samlinger,« siger Christian Sune Pedersen, som kalder projektet for historieskrivning, mens historien udspiller sig.

»Vi har allerede fået henvendelser fra mange borgere, og jeg tror, at vi har et behov for at forstå den her mærkelige tid. Nationalmuseet skal understøtte en kollektiv bearbejdning af denne krise,« siger Christian Sune Pedersen.

Christian Sune Pedersen, samlingschef, Nationalmuseet

»Vi har et behov for at forstå den her mærkelige tid. Nationalmuseet skal understøtte en kollektiv bearbejdning af denne krise.«


Han fortæller at der allerede er flere forskningsstudier i gang om krisen, blandt andet sundheds- og samfundsvidenskabelige studier. For eksempel har Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet fået 25 mio. kr. af Carlsbergfondet til at undersøge, hvordan et demokrati håndterer en pandemi, og hvordan det påvirker vores adfærd.

Nationalmuseet er ikke ene om ideen om at indsamle borgernes beretninger om coronakrisen. I Stockholm har Nordiska Museet bedt svenskerne om at fortælle om hverdagslivet i coronaens tid.