Jane Sandberg: Er coronakrisen kulturbranchens gyldne mulighed?

Med nedlukningen af Danmark har kulturlivet fået en brændende platform, som gør det nødvendigt at tænke nyt. Og de erfaringer kan være særdeles nyttige senere, mener museumsdirektør og forfatter Jane Sandberg.

Jane Sandberg, direktør på Enigma-museet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

»You never want a serious crisis to go to waste,« sagde præsident Obamas tidligere stabschef, Rahm Emanuel, til New York Times i 2008.

Dengang stod vi med benene solidt plantet i en global finanskrise, og Emanuels udtalelse (vist nok lånt fra Winston Churchill) gik på, at man i krisetider har nemmere ved at gøre ting, som man tidligere ikke troede kunne lade sig gøre. De seneste ugers handlekraft og kreativitet har i den grad bekræftet hans ord. I krisetider kan meget faktisk lade sig gøre.

På et par døgn blev en historisk trepartsaftale indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Alle folketingets partier trådte sammen og gennemførte i fuld enighed ikke bare stramme restriktioner af vores frihed, men også enorme hjælpepakker uden historisk sidestykke. Flere end 500 virksomheder har på under et døgn meldt sig for at stille knowhow og produktionsapparat til rådighed for at producere de værnemidler, som vi lige om lidt kommer til at mangle i kampen mod virus.

Som Lægemiddelstyrelsens direktør sagde tirsdag på et pressemøde: »Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi har spontane henvendelser fra store, danske virksomheder.« Og de sociale medier er ved at flyde over med medmenneskelig hjælpsomhed. Røde Kors, som var tidligt ude med et hjælpenetværk, kunne melde om flere end 10.000, som gerne ville hjælpe de omkring 350, der havde bedt om hjælp. Naboer køber ind for hinanden, man skiftes til at passe børn og vi synger sammen – hver for sig.

Så vi kan jo godt, når det virkelig gælder.

I lang tid har vi i kulturlivet diskuteret, hvordan vi kan gøre vores tilbud interessante for endnu flere. Vi ved godt, at de digitale kommunikationsmuligheder er kommet for at blive, og nogle af os er også blevet ret ferme til at bruge dem. Men vi har stadig til gode at opfinde forretningsmodeller, som giver os mulighed for at bringe kulturen ud i hele landet. Og vi, hvis succesrate bliver målt i, hvor mange der løser billet til vores museer og koncertsale, har ikke været gode til at tage penge for vores online-ydelser.

Jane Sandberg, museumsdirektør og forfatter

»Al den foretagsomhed, som ser dagens lys lige nu, rummer muligheder for kulturlivets fremtid.«


Altså indtil krisen ramte. Filmfestivalen CPH:DOX formåede på en uges tid at omlægge en fysisk filmfestival til at blive tilgængelig online. Musikere spiller koncerter, forfattere læser op af deres værker. Forleden købte jeg selv billet til et foredrag. Online, forstås. Al den foretagsomhed, som ser dagens lys lige nu, rummer muligheder for kulturlivets fremtid.

Hvorfor egentlig ikke bruge krisen til for alvor at gå i udviklingsmode og se på, hvad vi har på hylderne, som kan skabe mulighed for at nå flere? Vi ved, at kvaliteten af dansk kultur er høj, og vi ved også, at danskerne er glade for vores produkter. Tænk, hvad der gemmer sig af samarbejder med andre brancher, som står i samme situation.

Hvis vi forvalter krisens muligheder klogt, kan den betyde, at vi på meget kort tid kan forny en branche, som trænger. Både fordi vi jo lige nu er så hårdt ramt, fordi vi ikke tjener penge, men sådan set også, fordi vi med krisen har fået den brændende platform, som gør det helt nødvendigt, at vi tænker nyt.