Husmoderen er blevet hot: »I en mørk tid er der altid lys i køleskabet«

Livet i lockdown har accelereret den spirende interesse for hjemmesysler. Husmoderen har med sin surdej og sine strikkefærdigheder erobret de sociale medier, og på sin vis har coronavirussen sendt os alle på kollektiv husholdningsskole, mener eksperter.

»I en mørk tid, er der som bekendt altid lys i køleskabet,« siger livsstilskommentator Christine Feldthaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valeriy Kachaev/Ritzau Scanpix

Coronakrisen har ikke bare sendt os alle hjem, den har også sendt os på kollektiv husholdningsskole. For når vi ikke kan styre verden udenfor, og truslen er noget så abstrakt som en global pandemi, samler vi os om det nære. De sociale medier strømmer ikke bare over med bekymrede nyhedspost om pandemiens nyeste ofre eller økonomiens dystre udsigter. Tværtimod bliver der netop nu postet billeder af simreretter, syltekrukker og strikketøj som aldrig før, og hahstagget #surdej har næsten 32.000 hits.

Surdej og strikkesøstre

Mange af os har ikke nødvendigvis fået mere tid af at være tvunget i eksil i vores egne hjem, nu hvor hjemmeskoling, hjemmekontor og hjemmesysler skal passes på en og samme tid. Alligevel er interessen for traditionel husflid vokset.

Det spanske mærke »We Are Knitters«, der sælger bæredygtigt garn, strikkepinde og strikkeopskrifter, har oplevet et eksponentielt voksende salg, siden coronavirussen satte ind. Efterspørgslen af strikkesæt har nærmest fulgt virussens bevægelser fra Italien, videre til Spanien, så Frankrig og nu USA og England, fortæller Alberto Bravo, der er virksomhedens medstifter og kreativ direktør, til Vogue Business.

Hidtil har »We Are Knitters« stabile årlige salgsvækst på 10 pct., men det tal steg til 235 globalt i marts og til hele 270 pct. i USA.

Også herhjemme er husmoderens pligter blevet hvermandshobby. Hos onlineboghandlen Saxo ramte ordet »surdej« en syvendeplads for mest søgte ord i den første uge, efter forsigtighedsprincippet blev påbudt, og her i ugerne efter ligger det stadig inden for top 20. »Vi ser næsten en fordobling af salget inden for titler i kategorien »husflid« sammenlignet med samme periode sidste år,« fortæller Saxos presseanvarlige, Lærke Jürs.

»Salget af strikkebøger er fordoblet, men også hækling, malebøger og perleri optager danskerne lige nu. Og så vokser hele bagekategorien kolossalt, hvor det er surdej og traditionelt bagværk, som hitter.«

»Jeg tror, at Instagram i høj grad har været med til at gøre de husmoderlige dyder trendy,« siger redaktionschef på Alt for Damerne Rikke Dal Støttrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valeriy Kachaev/Ritzau Scanpix.

De gamle dyder er blevet trendy

På magasinet Alt for Damerne har husmoderens arbejdsopgaver længe været hotte. Magasinet blev grundlagt i 1946, og altså i kølvandet på en anden stor, verdensomspændende krise, og i dag har det lige så mange unge som ældre læsere, særligt fra de store byer og med en indkomst, der er højere end gennemsnittet. Alligevel er det strikketemaer, bagetillæg og tendensstof om et mere enkelt liv, der har taget pladsen fra 90ernes slankekure og 00ernes shoppingkultur. Og helt apropros var sidste uges største temaer hjemmelavet påskemad og strik.

»Magasinet har altid afspejlet de trends, der præger samfundet – også inden for mad, bolig og håndarbejde,« siger redaktionschef Rikke Dal Støttrup.

»Vi oplever, at mange drømmer om det enkle liv, hvor man har tid til at bage sit eget brød, dyrke grøntsager og sylte sine bær.«

Så er det blevet decideret smart at være husmor igen?

»Vi er jo ikke husmødre, for vi bliver ved med at gå på arbejde, men jeg tror, at Instagram i høj grad har været med til at gøre de husmoderlige dyder trendy. Det er jo ikke særlig pittoresk at poste den computerskærm, mange af os arbejder ved hele dagen, til gengæld gør en flot kage eller en hjemmestrik sig virkelig godt på billeder.«

Rikke Dal påpeger, at det fokus, coronakrisen har bragt på husflid, har ligget i tidsånden længe.

»Vi kan ikke lide de perfekte glansbilleder og slankekure.Tiden er til diversitet, underholdning med intention. Og til at være realistisk. Det afspejler sig i bladet. Vi er begyndt at have kvinder i alle aldre og faconer på forsiden, vi laver kampagner med holdning, og vores modedækning er langt mindre købsorienteret, end den har været. Vi minder folk om at kigge i skabet og bruge det, de har,« siger hun.

»Jeg tror, at coronakrisen har været en øjenåbner i forhold til, hvor meget vi bruger vores tid og penge på unødvendigheder. At vi sagtens kan rydde op i vores liv – både forbrugsmæssigt, men også socialt – og dermed skaffe os selv mere plads og tid.«

Livsstilskommentator Christine Feldthaus

»Vi kan jo ikke sidde og kigge angste ind i væggen hele tiden. Og når vi ikke kan kontrollere vores arbejdsliv eller lykkes med at logge på Aula, så kan vi for helvede strikke en trøje, vaske tøj og bage en kage. «


Gær er Gud

Livsstilskommentator Christine Feldthaus har også noteret sig den voldsomme mængde billeder af surdejsbrød og kønne kager på de sociale medier. Hun mener, at der er tre markante grunde til, at vi er så optagede af at genopdage husfliden netop nu.

»Vi er mere hjemme end nogensinde før, og derfor har vi mere tid til at undersøge, hvad den tid gør ved os,« siger hun.

»Og så handler det om behovet for kontrol i en uoverskuelig tid. Vi kan jo ikke sidde og kigge angste ind i væggen hele tiden. Og når vi ikke kan kontrollere vores arbejdsliv eller lykkes med at logge på Aula, så kan vi for helvede strikke en trøje, vaske tøj og bage en kage. Det dæmper dødsangsten at (slet) foretage sig noget lavpraktisk. Når du er ude og skide på det overordnede plan, kan du i det mindste være en god husmor. Og tage kontrollen over det nære.«

Christine Feldthaus mener, at tendensen også kan vokse ud af vores konkrete behov for at vise ansvarlighed økonomisk. Ikke bare lige nu og her, men også i fremtiden. Ingen går bankerot af ikke at få løn i marts måned. Men alligevel hamstrer vi gær, hver gang der er en krise. Gær synes at være svaret på alt. Uanset om landet rammes af en økonomisk krise, lærerne strejker, eller en pandemi rammer os, konstaterer eksperten.

»Nu vil vi ikke bruge 40 kr. på et Ølandsbrød hos bageren. Nu må vi tænke langsigtet, bruge resterne og bage et brød, tænker vi. Det kunne være interessant, hvor meget gær der bliver smidt ud igen, når hverdagen normaliseres.«

Livsstilskommentatoren mener ikke, at den traditionelle husmortype med torpedobarm og skåneærmer får en renæssance i 2020. Men det vil blive hot at være husmor i en blødere, moderne version.

»Der er jo allerede en hel forbrugergruppe, der tænker på den gammeldags facon. De køber lokalt og spiser kål i stedet for kød. De vil fortsætte på den vej. De ved, at det gør en forskel for deres egen økonomi og samfundet på én og samme tid.«

Men de, der ikke allerede var inde på det spor, bliver ikke nødvendigvis genfødte husgudinder af en tænkepause i hjemmekarantænen.

»Den del, der lever det djøficerede liv, vil glæde sig til den velordnede, ydrestyrede hverdag, hvor de atter afleverer Magne og Tjalfe klokken 8 og spiser frokost i kantinen. Det er dem, der faktisk føler sig mest trygge i hamsterhjulet. Det kan godt være, at de i krisen har tænkt, at måske skulle den ene i parforholdet gå ned i tid og dyrke grøntsager, men de orker det egentlig ikke.«

»Men vi kommer ikke til at dyrke den oldschool 1950er-husmor som en ny rockstjerne eller styrte ind på husholdningsskolerne. Det nye ideal er en moderne fortolkning, hvor vi kan bage brød uden opskrift og strikke vores egen vatrondel. Vi har ikke tid til gelatine og Kirsten Hüttemeier-mentalitet med det her arbejdsmarked. Så når vi skal have hjælp til vores hjemmegjorte bearnaise og slumretæpper, så finder vi den på YouTube eller Pinterest,« siger livsstilsekspert Christina Feldthaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valeriy Kachaev/Ritzau Scanpix.

Det indadvendte brandingprojekt

Men hvis der er så mange, som savner den gamle hverdag, hvorfor blærer vi os så pludselig med vores kundskaber udi gamle husdyder?

»Det er der flere svar på. Vi sidder meget isoleret, vi har brug for at række ud og få en dialog lige nu. Der kan du bedre snakke om æblekagen, du har bagt, end ytre dig om det uoverskuelige,« mener Christine Feldthaus.

»Mange bruger også krisen til et indadvendt brandingprojekt. Deres strategi med at vise billeder af sokker, de selv har strikket og surdejsbrødet, de lige har bagt, svarer til at sige: »Se mig, jeg kan kontrollere krisen. Jeg kan omstille mig og er utroligt god til kriser«. De bliver så begejstrede for deres evne til at styre igennem krisen, og når man nu ikke får anerkendelse på arbejdet, så er det jo ikke unaturligt, at vi søger anerkendelse, for det vi udretter derhjemme.«

Livsstilskommentator Christine Feldthaus

»I hamsterhjulet skal du være tynd, ikke ryge, og dine børn passer skolen. Men nu befinder vi os i en fælles syndflod. Hvis Arken går ned, så vil vi drikke rødvin og spise tærte på vejen. I en mørk tid er der som bekendt altid lys i køleskabet.«


Til gengæld sender krisen os ikke ud i en begejstret Marie Kondo-neurose. Det virker allerede passé at ville detoxe hele sit liv, for vi har indset, at vi ikke kan detoxe os til sjælefred.

»I hamsterhjulet skal du være tynd, ikke ryge og dine børn skal passe skolen. Men nu befinder vi os i en fælles syndflod. Hvis Arken går ned, så vil vi drikke rødvin og spise tærte på vejen. I en mørk tid er der som bekendt altid lys i køleskabet,« siger Christine Feldthaus.

»Når vi dokumenterer alt det, vi producerer i køkkenet og i lænestolen, vil vi i virkeligheden gerne vise, at vi er overlevelsesduelige. Krisen har banket ind i hovedet på os, at det er lige meget, om vi vejer fire kilo mere eller mindre, for vi kan alligevel ikke kontrollere, om vi ender i en hjertelungemaskine.«

Vi kommer ikke til at dyrke den oldschool 1950er-husmor som »en ny rockstjerne«, mener Christine Feldthaus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valeriy Kachaev/Ritzau Scanpix.

Hun forudser, at krisen kan gøre os mindre kategoriske omkring, hvordan vi får arbejdsliv og identiteten til at hænge sammen.

»For ganske få år siden blev feminisme igen sådan et aktivt kampvalg. Hvis man var for ligestilling, så skulle man være imod de kvinder, der tog længere barsel, bagte scones og hængte ud med mødregruppen med en chai-latte i hånden. Der bliver nok en opblødning af grænserne for, hvad der er rigtige og forkerte valg,« mener Christine Feldthaus.