De gæve galleres tegner er død

Den franske tegner Albert Uderzo, der sammen med René Goscinny stod bag serien om Asterix, er død, 92 år. Hans tegneserie om de gæve galleri vakte særlig genklang i Danmark i 1970erne.

Albert uderzo med Asterix - hans mest populære figur. (Foto: JOEL SAGET/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: JOEL SAGET

»Vi befinder os i år 50 før Kristus. Hele Gallien er erobret af romerne ... Hele? Nej, en lille by befolket af ukuelige gallere holder stadigvæk og vedholdende stand mod invasions-styrkerne.«

Mange danskere vil kunne genkende de ord, der indleder hvert album om Asterix og de gæve gallere. Forfatteren bag serien hed René Goscinny, og han døde i 1977 kun 51 år gammel. Nu er også Albert Uderzo, der tegnede serien i over 50 år, afgået ved døden.

Han døde tirsdag af hjertestop i sit hjem i Neuilly lidt uden for Paris, meddeler hans familie. Hjertestoppet var ikke relateret til coronavirus.

Det første album,« Asterix og hans gæve gallere« udkom på dansk i 1969, og blev en stor salgssucces. Sammen med  tegneserierne Tintin og Lucky Luke var Asterix de første favoritter i en ny slags tegneseriekultur, hvor såvel akademikere, arbejdere og skolebørn var fælles om at nyde de kulørte striber.

Asterix handler om en gruppe oldtidsgalleres respektløse oprør mod det mægtige Romerrige, og var en blanding af Tom og Jerry-agtige slåskampsscener og en finurlig leg med latin og oldstidskundskab, som også skolelærere forstod at påskønne.

Det er sikkert, at gallerserien har stimuleret mange danske børns interesse for de murbrokker, de har besøgt på charterrejser til Sydeuropa med Asterix-album under armen.

Der er solgt over tre millioner Asterix-album i Danmark, og en nøgle til populariteten kunne være historien om den lille enklave, der holder stand mod en knusende overmagt, perfekt til danskernes selvforståelse efter besættelsestidens lange traume, og stående over for indlemmelsen i det EF, der syntes så truende for mange.

I Asterix kunne franskmænd og danskere med æren og humoren i behold finde deres egne moralske ben efter en besættelsestid, som i begge lande havde været svær at skildre i sort og hvid.

Også filmversionerne af tegneserien blev store succeser, heriblandt »Asterix og vikingerne«, der blev produceret af et dansk filmselskab i 2006 og instrueret af Stefan Fjeldmark og Jesper Møller.

Asterix-serien er oversat til mere end 100 sprog og dialekter, og i 1989 åbnede en Asterix-forlystelsespark uden for Paris. Efter Goscinnys død videreførte Albert Uderzo serien i samarbejde med sin datter Sylvie, indtil at han i 2009 valgte at overdrage serien til tekstforfatteren Jean-Yves Ferri og tegneren Didier Conrad. Selvom Uderzos tegnestil forblev intakt, kunne hans manuskripter ikke matche de historier, som afdøde Goscinny havde leveret i stor stil.

Albert Uderzo tegnede også andre succesfulde tegneserier, heriblandt den satiriske indianerserie »Umpapa«, og den realistiske og drønspændende kampflyverserie »Luftens Ørne«. I alle serier demonstrerede Albert Uderzo den gamle sandhed, at der ligger en god realistisk tegner gemt i de bedste satiriske tegnere, og i Asterix kombinerede Uderzo sin fornemmelse for anatomi med en disneysk evne til at strække og manipulere menneskekroppen for at understrege de groteske optrin.