Ellemann og Dyhr i parløb for at støtte undertrykte indvandrerkvinder

I årevis har der været en udtalt berøringsangst i forhold til at hjælpe indvandrerkvinder med at slippe fri af social og religiøs kontrol. Nu tegner det til, at et politisk skifte er på vej.

V-formand Jakob Ellemann-Jensen og SF-leder Pia Olsen Dyhr vil begge bekæmpe undertrykkelsen af indvandrerkvinder – her er de fotograferet ved åbningen af Folketinget i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Et usædvanligt parløb mellem Pia Olsen Dyhr (SF) og Jakob Ellemann-Jensen (V) er blevet en realitet på kvindernes kampdag.

I bedste fald er det en tiltrængt god nyhed for en sårbar gruppe af indvandrerkvinder her i Danmark.

I årevis har politikere, eksperter og behandlere i høj grad overset de mange indvandrerkvinder, som lider under social kontrol og massiv undertrykkelse i miljøer, hvor der hersker en forbenet patriarkalsk kultur, og en dogmatisk tolkning af islam.

Når det gælder SF, er partiformand Pia Olsen Dyhr i de senere år begyndt at tale stadig mere direkte om det svigt, som nogle indvandrerkvinder har været udsat for, og hun har i stigende grad også erkendt det dybt paradoksale i, at venstrefløjen ofte har været særligt berøringsangst.

I bogen »Pia Olsen Dyhr – mønsterbrud og opbrud« – skrevet af overtegnede i 2018 – lagde Pia Olsen Dyhr kortene på bordet. Hun erkendte, hvordan hun selv havde undervurderet de udfordringer, som indvandringen generelt har rejst for Danmark – både når det handler om antallet af tilkomne, de økonomiske udgifter og fremkomsten af ghettoer, radikalisering og social kontrol.

I samme ombæring erkendte hun, at venstrefløjen af angst for at gå højrefløjens ærinde og stigmatisere minoriteter ofte har forsømt at hjælpe de kvinder med indvandrerbaggrund, der holdes nede som en konsekvens af en reaktionær fortolkning af islam.

Kæmpe svigt

»Det har været et kæmpe svigt. Når jeg i dag taler med kvinder som Geeti Amiri, Halime Oguz og Elmas Berke hjemme hos mig selv, fortæller de mig deres historier, og jeg bliver flov,« sagde Pia Olsen Dyhr.

I bogen rettede hun sin vrede mod muslimske mænd, der praktiserer sharia midt i det moderne Danmark.

»Der er muslimske mænd, som siger, at det godt kan være, at deres koner har fået en skilsmisse efter dansk lovgivning, men de er ikke blevet skilt efter reglerne i islam, og derfor føler de sig i deres gode ret til at komme på besøg og have ægteskabeligt samkvem. Det er voldtægt,« sagde hun og fortsatte:

»Mange af disse ting handler om religion, og det er vi nødt til at gøre op med. Religion er en autoritet, man skal kunne diskutere og kritisere. Hvis autoriteter ikke oplever, at de bliver debatteret, bliver de til sandhed. Muslimer, der mener, at sharia står over dansk lov, skal lære, at her i landet står dansk lov over alt.«

Hun tog også afstand fra nogle af de særordninger, som er indført herhjemme under indtryk af religiøst pres – for eksempel som det er sket, når man har adskilt piger og drenge, der skal undervises i svømning.

»Når man ruller gardinerne ned i en svømmehal og beslutter, at der kun må være kvindelige svømmetrænere og livreddere, fordi piger på fem år skal svømme, vil jeg ikke være med. Det er at give en kønsidentitet til et barn på fem år. Hvis de seksualiseres og får at vide, at de skal opføre sig på en bestemt måde, bryder vi med alle de frihedsidealer, som vi har kæmpet for. Det samme gælder burkaen, som er udtryk for kvindeundertrykkelse og intet andet. Vi skal aldrig blive tolerante over for intolerante normer eller kvindeundertrykkelse i nogen former,« sagde Pia Olsen Dyhr.

På weekendens landsmøde er SF-formanden klar til at gå videre: Hun vil have, at der skal gøres mere for at hjælpe de kvinder med indvandrerbaggrund, som undertrykkes. Og alt tyder på, at SF som parti vil gå mere aktivt ind i den kvindefrigørelse for indvandrerkvinder, som har været forsømt.

Markant udmelding fra Ellemann

Opsigtsvækkende er det også, at den nye V-formand, Jakob Ellemann-Jensen, i et stort interview i dagens Berlingske for første gang melder markant ud i udlændingepolitikken. Også han benytter kvindernes kampdag til at sende et klart signal om, at det skal være slut med social kontrol – som han kalder for det største ligestillingsproblem i Danmark.

»Jeg vil blæse på, hvad man tror på, og hvad man kulturelt er opflasket med. Uagtet kultur og uagtet religion så skal de kvinder og deres familier acceptere de danske værdier. Mænd og kvinder er ligestillet i Danmark,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

I samme åndedrag foreslår han at skærpe straffeloven, så der bliver hårdere sanktioner for dem, der udfører social kontrol.

»De her kvinder skal have lov at træffe deres egne valg, ligesom vi skal have lov at træffe vores – uanset om man er mand eller kvinde. Og det skal deres mænd acceptere. Hvis man vælger den tankegang om, at deres regelsæt kan være lige så godt som vores, så gentager man de fejl, som man har lavet de seneste 40 år« siger han.

Set i tilbageblikket kan det undre, at disse erkendelser har været så længe undervejs. Men sagen er, at det langtfra kun er politikere, som har holdt sig tilbage med at udfordre patriarkatet og den dogmatiske version af islam i de mest konservative indvandrermiljøer herhjemme.

Eksperter og behandlere har være tilbageholdende

Kaster vi blikket tilbage på de seneste 20-30 års indvandrerdebat, er det påfaldende, hvordan mange eksperter og behandlere har været yderst tilbageholdende med at advare mod en patriarkalsk dominans og en udlægning af islam, som har undertrykt indvandrerkvinder og holdt dem på afstand af det omgivende danske samfund. Selv kvindesagens og ligestillingens frontkæmpere i for eksempel Kvinfo har ofte holdt en bemærkelsesværdig lav profil.

Resultatet af denne berøringsangst har betydet, at piger og kvinder med indvandrerbaggrund er blevet svigtet: Mange har aldrig fået hjælp til at bryde de lænker, der har holdt dem fanget. Andre har formået at kæmpe sig fri, men har ofte måttet betale en enorm personlig pris for deres nye frihed: Nogle er blevet udstødt og forfulgt af deres familier, og i et af de mest grelle tilfælde herhjemme har opgøret mod undertrykkelse og reaktionær religion ført til, at den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar beskyttes af PET.

Flere af disse kvinder har med god grund haft svært ved at forstå den udtalte passivitet fra alle dem, der ellers normalt hylder basale frihedsrettigheder og kæmper for ligestilling.