Analyse: Blå blok vil ikke være gummistempel for Mette Frederiksen i coronakrisen

I blå lejr er der stigende uro over de negative konsekvenser for dansk økonomi, som nedlukningen af samfundet kan udløse.

 

Der bliver hårdt brug for solide og brugbare planer, der kan vise, hvordan dansk økonomi hurtigt kan komme op i omdrejninger ovenpå den igangværende og historiske nedlukning af store dele af samfundet.

Derfor giver det god mening, at de blå partiledere – sammen med de Radikale – vil presse statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen til at udarbejde planer, der kan vise, hvordan og hvornår samfundet kan genåbnes, uden at coronavirussen får lov til at sprede sig ukontrollabelt.

I kredsen af borgerlige partiledere er der stigende frygt for, at de økonomiske omkostninger ved at holde samfundet i et jerngreb vil ende med at udløse langsigtede problemer for dansk økonomi. Den bekymring er de ikke ene om, for den luftes i stigende grad også af anerkendte uafhængige økonomer, der peger på, at en længere nedlukning vil skade økonomien over en længere årrække.

Når det er sagt, er det også åbenbart, at de borgerlige ledere med Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen i spidsen skal holde tungen lige i munden.

Realiteterne er, at alle politiske ledere – sammen med de eksperter, de har til rådighed – overalt i verden befinder sig i et ukendt terræn, hvor landkortet tegnes, mens man bevæger sig frem.

Den seneste tid har vist, hvordan en lang række lande, herunder Danmark, har kæmpet intenst med at udvikle den rigtige sundhedsfaglige strategi for at dæmpe spredning af coronavirus i et forsøg på at sikre så mange menneskeliv som muligt og redde de nationale sundhedssektorer fra at bryde sammen.

Dette arbejde er ingenlunde afsluttet – men er i den grad »work in progress« – og straffen vil falde tungt på dem, som forfølger forkerte strategier eller afbryder nedlukningen af samfundene for tidligt.

Når det gælder den økonomiske krisehåndtering, er de borgerlige partiledere ligeledes tvunget til at optræde med forsigtighed. Også her befinder vi os i høj grad i ukendt terræn, hvor der på daglig basis skal findes løsninger og udarbejdes nye hjælpepakker.

Dette arbejde er heller ikke tilendebragt, hvad der blev illustreret torsdag, da regeringen og kommunerne blandt andet besluttede at fremskynde anlægsarbejder for at holde hånden under byggeriet.

Pointen er, at de borgerlige partiledere befinder sig i en balanceakt, hvor de nok kan presse på med deres berettigede ønske om at få fokus på en exit-strategi, men hvor de samtidig skal passe på med at gå for langt eller ryge ud i et frontalt opgør med en statsminister og et ministerhold, der arbejder i døgndrift for at afbøde krisens virkninger.

»Selv om Mette Frederiksen indtil nu har udvist et stærkt lederskab, skal hun være opmærksom på, at hun ikke kører solo og overtager hele den politiske scene.«


Som Berlingskes nye måling fra Gallup illustrerer, er en stor del af befolkningen tilfreds med og rosende i forhold til den krisehåndtering, som Mette Frederiksen & Co. hidtil har præsteret.

Det er dog ikke kun de borgerlige partiledere, der skal balancere. Selv om Mette Frederiksen indtil nu har udvist et stærkt lederskab, skal hun være opmærksom på, at hun ikke kører solo og overtager hele den politiske scene.

Hun vil givetvis protestere mod denne udlægning, og hun vil henvise til, at det de facto er lykkedes for regeringen at samarbejde med arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, erhvervslivet, kommuner og regioner samt ikke mindst med Folketingets partier om mange af de hjælpepakker og initiativer, som på rekordtid har set dagens lys.

Samtidig er det et faktum, at statsministeren har fyldt meget, og hun bliver nødt til at tage ad notam, at der i partierne er en stigende frustration over at være parkeret på sidelinjen, mens regeringsholdet tordner af sted.

Disse frustrationer er endnu ikke brudt ud i lys lue, men torsdagens forløb i Folketinget viste, at der er sprækker i borgfreden. Flere støttepartier ville således ikke give grønt lys til de nye og skærpede straffe for coronarelateret kriminalitet, og med kravet om at få formuleret en exitstrategi er det blevet tydeligt, at de borgerlige partier ikke blot vil agere gummistempel for regeringens politik.

Lektien er derfor, at såfremt statsministeren vil bevare borgfreden, og hvis hun fortsat vil sikre et politisk sammenhold midt i coronakrisen, bliver hun nødt til at inddrage og involvere de øvrige partiledere mere. Også selv om hun formentlig allerede nu føler, at døgnet har for få timer til alle de opgaver, hun er tvunget til at løse.

Lykkes hun med at inddrage de øvrige partier mere, vil hun til gengæld høste den indlysende politiske fordel, at der vil være flere skuldre om at bære de historiske og skelsættende beslutninger, der skal træffes om de veje, der forhåbentlig vil føre Danmarks bedst muligt ud af coronakrisen.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator