Børsbarometer: Vi er trådt ind i en ny aktieæra – her er, hvad det betyder

Aktiemarkedet havde en historisk dårlig uge – det værste fald nogensinde i Europa og det værste siden børskrakket i 1987 i USA. Det betyder et endegyldigt farvel til et 11 år langt aktieopsving, der startede under finanskrisen.

Aktiemarkederne havde nogle af deres værste handelsdage nogensinde i denne uge på grund af panik over coronavirussen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeenah Moon/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Det er svært at beskrive, hvordan det har været at følge med i finansmarkedet i denne uge. Hver dag er panikken blevet vildere, og når man ikke troede, det kunne blive værre, tog aktierne så lige endnu et dyk. Det hele kulminerede i torsdags, hvor europæiske aktier faldt 11 procent (!) og havde deres værste dag nogensinde.

Et så stort fald er normalt kun noget, man ser for enkelt-aktier, hos virksomheder, der virkelig er i krise. Nu er det så hele markedet, i hele den vestlige verden, der er det. Hvad, vi oplever nu, vil gå over i historien som en af de mest uhyggelige perioder på finansmarkedet.

De vanvittige fald betyder også, vi er trådt ind i en ny aktieæra. Amerikanske aktier – som er verdens vigtigste og største marked – faldt i denne uge ind i et såkaldt »bear market«, defineret som et 20 pct. fald fra den seneste top.

Det er ikke bare det hurtigste bear market siden 1931, det er også det første siden finanskrisen. Dermed markerer denne uge enden på en 11-årig aktieoptur, der startede 9. marts 2009, da markedet ramte sin bund efter flere måneders panikudsalg på finansmarkedet. Siden er aktier steget i næsten en lige linje, på nær et par enkelte bump på vejen som efteråret 2018 og Brexit-uroen i sommeren 2016.

Velkommen til nervøsitet …

Hvad kan vi så forvente i denne nye aktieæra?

Til at begynde med kan vi forvente, at nervøsiteten er tilbage og vil være her noget tid endnu. De seneste 11 år har ellers været defineret ved historisk lav volatilitet, hvilket har hjulpet til, at aktierne stille og roligt har kunnet slå jævnlige rekorder.

Wall Streets »frygtmåler«, VIX-indekset, er under den seneste coronapanik steget til omkring 70, hvilket er det højeste niveau i over ti år. VIX-indekset bliver af investorer brugt som en slags forsikring mod store markedsfald, så når det fortsat er så højt, er det et signal om, at markedet forventer flere dage med røde tal.

Neil Wilson, der følger markedet tæt som chefanalytiker hos Markets.com i London, siger, at VIX skal ned under 20, før vi kan regne med, at aktiekurserne finder deres bund, og der igen kommer lidt ro på nerverne. Vi så lidt mere ro fredag eftermiddag, hvor aktier over hele Europa spurtede højere efter torsdagens blodbad, men det er uklart, om optimismen får lov at fortsætte i næste uge.

... og farvel til redningsplanken

Noget andet, vi skal vænne os til i den nye aktieæra, er, at centralbankerne ikke længere kan redde os fra alle kriser. De seneste mange år har det ellers været centralbankerne, der med rekordlave renter og gigantiske opkøbsprogrammer har hjulpet aktierne til rekorder, selv når der har været handelskrig og aftagende vækst.

Men i denne uge blev vi flere gange, og på den mest brutale vis, mindet om, at den epoke måske er slut. Den Europæiske Centralbank valgte ikke at sætte renten ned og kastede i stedet bolden over til regeringerne for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronaudbruddet. Det var et stærkt signal om, at ECB ikke alene kan eller vil redde økonomien og finansmarkedet, og det skabte bare endnu mere panik. Vores økonomiredaktør Ulrik Bie skriver i weekenden mere om, hvorfor centralbankernes tid er forbi.

Læs: Analyse: ECB er kreativ, men politikerne skal redde europæisk økonomi

I USA lovede centralbanken, Federal Reserve, at tilbyde markedet en likviditetsindsprøjtning på 1.500 milliarder dollar over de kommende uger, men det hjalp heller ikke på humøret. Amerikanske aktier led samme dag deres største fald siden børskrakket i oktober 1987.

På vej mod likviditetskrise?

En af de helt store bekymringer, som den amerikanske centralbank aggressivt forsøger at gøre noget ved, er, at coronapanikken udvikler sig til en decideret likviditetskrise, hvor alle kreditkanaler fryser til. Sker det, står vi med en gigantisk krise på hånden.

Dér er vi dog ikke endnu, selv om vi i denne uge har fået en lille forsmag. Investorerne har solgt både guld og amerikanske statsobligationer – der ellers bliver betragtet som sikre havne – fordi de er så desperate for at få kontanter (likviditet), at de er villige til at sælge alt.

Samme frygt ser man i markedet for virksomhedsobligationer, hvor renterne er eksploderet i løbet af ugen, og de allermest risikable papirer, som junk bonds, har vist sig at være næsten umulige at sælge. Der er simpelthen ingen købere. Hvis bålet med risikable virksomhedsobligationer antændes, frygtes det at brede sig som en steppebrand gennem finansmarkedet.

Comeback på vej – men ingen ved hvornår

Markedets reaktion i disse dage viser bare, at når man står ansigt til ansigt med en af de største sundhedskriser i årtier, kan hverken økonomiske hjælpepakker fra regeringerne eller livliner fra centralbankerne vende den dystre markedsstemning.

Hvad der derimod kan, er nyheder om, at coronaudbruddet er ved at komme under kontrol, og/eller at man er tættere på en vaccine. Når det sker, forventer de investeringsstrateger, jeg taler med, at aktierne vil lave et fænomenalt comeback. Da først bunden var nået under finanskrisen, steg amerikanske aktier næsten 70 pct. det efterfølgende år.

Hvornår og hvordan det alt sammen ender, er der ingen, der kan eller vil spå om. Det eneste, vi kan gøre lige nu, er at spænde sikkerhedsselen og forberede os på endnu flere vanvittige markedsdage de kommende par uger.

Tre observationer fra mine kilder

Oversolgte banker er gode køb – men vær forsigtige
Banksektoren i Europa er faldet næsten 30 pct. siden coronaudbruddet tog fat, hvilket gør den til en af de hårdest ramte sektorer – kun overgået af olie- og rejserelaterede aktier. Ifølge Citigroup er nogle af bankerne nu oversolgte og derfor gode opkøbsmuligheder – særligt i Frankrig, Schweiz og Benelux-landene. Men man skal vælge med omhu, advarer storbanken, for der kommer stadig til at være uro de kommende måneder. Citi peger specifikt på BNP Paribas, Credit Suisse og ING Groep som de bedste bud.

Kan zombierne overleve?
Coronavirussen frygtes at ramme virksomheder verden over hårdt, og det vil særligt gøre ondt på zombievirksomhederne, advarer Jordan Rochester, markedsstrateg hos Nomuna. Zombievirksomheder er kendetegnet ved, at deres driftsindtægter ikke er store nok til at servicere deres gæld, og at de derfor er afhængige af nye lån for at overleve. Andelen af zombier i de udviklede økonomier er nu den højeste i fire årtier, og Rochester siger, at flere af dem risikerer at gå konkurs i de kommende uger og måneder.

Otte lande risikerer recession
UBS har skåret markant i sit estimat for global vækst i 2020 og tror nu at verdensøkonomien vokser 2,3 pct. i år i modsætning til 2,9 pct. tidligere. Banken forudser også, at otte lande ender i en recession: Canada, Japan, Australien, euroområdet, Hongkong, Sydkorea, Singapore og Sydafrika. Hvis coronaudbruddet udvikler sig til en alvorlig pandemi, tror UBS, at aktierne godt kan falde yderligere oven i de store dyk, vi allerede har set.